18. september 2019
Bevægelseshandikappede har godt af frisk luft og ture i naturen. Men mange af disse føler sig ufrivillige indemennesker. Det skal et nyt projekt gøre op med i Hørsholm.
gallery icon

Se billedserie

Bevægelseshandikappede har godt af frisk luft og ture i naturen. Men mange af disse føler sig ufrivillige indemennesker. Det skal et nyt projekt gøre op med i Hørsholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt projekt skal gøre naturen mere tilgængelig for handikappede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt projekt skal gøre naturen mere tilgængelig for handikappede
Hørsholm - 07. januar 2019 kl. 11:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange mennesker med bevægelseshandicap er ufrivillige indemennesker. De går glip af naturens sundhedsfordele. Nu skal et nyt projekt, Move Green vise, hvordan naturen gøres tilgængelig og sundhedsfremmende for mennesker med fysiske funktionsnedsættelser.

Move Green bygger videre på pilotprojektet »Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap«, der blev gennemført i 2016-2017 af forskergruppen for Natur, Sundhed & Design sammen med en række samarbejdspartnere.

Nu følges projektet op med en »Kick Off invitation« til et nyt designlaboratorium - under navnet »Move Green«, og som hører under et nyt forsknings- og undervisningsområde på Københavns Universitet.

- På mandag den 14. januar byder vi i Arboretet i Hørsholm velkommen til kick off på det nye projekt om design af sundhedsfremmende og tilgængelig natur. I Move Green undersøger vi i et udendørs designlaboratorium i fuld skala, hvordan naturen gøres tilgængelig og sundhedsfremmende for mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, fortæller Gunnvá Fossaberg fra Københavns Universitet.

Projektet er unikt og grundlag for et helt nyt arbejdsområde inden for forskning og undervisning - og inden for planlægning og design.

- Mennesker med bevægelseshandicap skal ikke være er ufrivillige indemennesker. Det vil vi gerne ændre med Move Green. Vi håber, at interesserede vil være med til at sætte fokus på landskabsarkitektur, tilgængelighed og sundhed. Det er derfor, at vi inviterer til kick off på projektet, lyder det fra Gunnvá Fossaberg.

Mødet den 14. januar holdes i 15. Juni i Fondens nye lokaler i Arboretet i Hørsholm. Det varer fra klokken 13.00 til 15.00, og dagen rundes af ude i Arboretet, så interesserede opfordres til at tage varmt tøj og robust fodtøj på.

Tilmelding med navn(e), titel og organisation kan sendes til Gunnvá Fossaberg på mail: »gfe@ign.ku.dk« senest den 8. januar. Der er plads til maks. 60 deltagere efter først til mølle-princippet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede