6. august 2021
Jan Klit (tv.), formand for Tryghedsudvalget i Hørsholm, og borgmester Morten Slotved glæder sig over den nye partnerskabsaftale med Nordsjællands Politi og Bo-trygt om at nedbringe antallet af indbrud ned med to-tredjedele indenfor fem år. Pressefoto
Jan Klit (tv.), formand for Tryghedsudvalget i Hørsholm, og borgmester Morten Slotved glæder sig over den nye partnerskabsaftale med Nordsjællands Politi og Bo-trygt om at nedbringe antallet af indbrud ned med to-tredjedele indenfor fem år. Pressefoto
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt partnerskab skal banke antallet af indbrud helt i bund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt partnerskab skal banke antallet af indbrud helt i bund

Den netop indgåede partnerskabsaftale 'Bo-trygt i Hørsholm' skal tage indbrudsbekæmpelsen til nyt niveau og reducere det årlige antal indbrud med to-tredjedele

Hørsholm - 08. januar 2021 kl. 17:56
Af Morten Timm

Corona-pandemien har gennem 2020 haft en yderst positiv indvirkning på indbrudskriminaliteten i Hørsholm. Antallet af indbrud faldt med næsten 30 procent.

arrow Læs også: Flere vil være nabohjælpere, og der skal endnu flere til

Nu skal et nyt partnerskab gøre yderligere et dybt indhug i indbrudsraten og reducere antallet af ubudne gæster i private hjem med op til to-tredjedele.

Målet er at komme ned under 85 indbrud om året i Hørsholm Kommune, oplyser borgmester Morten Slotved (K) og formand for Tryghedsudvalget Jan Klit (K).

Bo-trygt i Hørsholm hedder det nye partnerskab, der er indgået og underskrevet af Hørsholm Kommune, Nordsjællands Politi og Bo-trygt. Aftalen løber foreløbigt for en fem-årig periode.

"Vi prioriterer indbrudsforebyggelse rigtig højt i Hørsholm Kommune og jeg er sikker på, at vi med dette samarbejde, kan tage indbrudsforebyggelse til et helt nyt niveau, fordi vi i fællesskab kan løfte så meget mere, end vi kan hver for sig," siger Morten Slotved.

FAKTA
Antal anmeldte indbrud i Hørsholm (optalt for perioden jan-nov.):
  • 2017 - 237 indbrud
  • 2018 - 203 indbrud
  • 2019 - 237 indbrud
  • 2020 - 168 indbrud


Kilde: Nordsjællands Politi
Et stykke vej til målet

Selv om der fra januar til november 2020 blev anmeldt 168 indbrud i Hørsholm Kommune - 69 færre og et fald på 29 procent i forhold til samme periode året før - er der stadig et stykke til målet for Bo-trygt-partnerskabet.

Indenfor de næste fem år skal det tal altså nedbringes med yderligere 83 indbrud om året for at nå under de 85 årlige indbrud i privat beboelse.

Derudover handler partnerskabet om at styrke nabofælleskabet gennem 2000 nye, aktive nabohjælpere samt øge trygheden og mindske bekymringen for indbrud i lokalområdet.

FAKTA
'Bo-trygt i Hørsholm' er en fem-årig partnerskabsaftale mellem Hørsholm Kommune, Nordsjællands Politi og Bo-trygt.
Sammen vil de arbejde henimod disse tre mål:
  1. At reducere antallet af indbrud med to-tredjedele. Målet er at komme under 85 indbrud om året
  2. At styrke nabofælleskabet gennem 2000 nye, aktive nabohjælpere
  3. At øge trygheden og mindske bekymringen for indbrud i lokalområdet.
Et fælles ansvar

Jan Klit, formand for Tryghedsudvalget, har længe arbejdet på et sådan initiativ, og han er også begejstret for partnerskabsaftalen:

"I Tryghedsudvalget er vi meget optagede af at tage hånd om de bekymringer, som borgere i Hørsholm har. Undersøgelser viser, at indbrud i eget hjem er en af de helt store bekymringer. For at komme dette til livs, skal vi tage et fælles ansvar, og det er partnerskabet med til at understøtte," siger han i pressemeddelelsen.

Politidirektør Jens-Christian Bülow, der har underskrevet partnerskabsaftalen for Nordsjællands Politi, har allerede noteret sidste års fald.

"Hørsholm har de senere år ligget nogenlunde stabilt med antallet af indbrud, så det er glædeligt at se, at der er et så markant fald," siger han.

arrow Corona er en effektiv nabohjælp
04. november 2020 kl. 06:35 Opdateret: kl. 07:26
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?