23. august 2019
Organisationen Mad-med-Hjertet kan nu glæde sig over, at endnu en lokal virksomhed har tilsluttet sig projektet, der i fremtiden skal servere måltider til familier, der er ramt af livskriser som eksempelvis alvorlig sygdom. Det fortæller stifter af organisationen Pernille Rask. Foto: Laura Schrøder Mortensen
gallery icon

Se billedserie

Organisationen Mad-med-Hjertet kan nu glæde sig over, at endnu en lokal virksomhed har tilsluttet sig projektet, der i fremtiden skal servere måltider til familier, der er ramt af livskriser som eksempelvis alvorlig sygdom. Det fortæller stifter af organisationen Pernille Rask. Foto: Laura Schrøder Mortensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sponsor til Mad-med-Hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sponsor til Mad-med-Hjertet
Hørsholm - 27. juli 2019 kl. 10:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Organisationen Mad-med-Hjertet kan nu glæde sig over, at endnu en lokal virksomhed har tilsluttet sig projektet, der i fremtiden skal servere måltider til familier, der er ramt af livskriser som eksempelvis alvorlig sygdom.

arrow Læs også: Ny organisation vil lave mad med hjertet

Det fortæller stifter af organisationen Pernille Rask.

- Efter god og positiv dialog gav vi for nyligt håndslag med butikschef Christoffer Parnans fra Netto i Hovedgaden i Hørsholm om at levere varer til Mad-med-Hjertet, fortæller stifter af Mad-med-Hjertet Pernille Rask, inden hun fortsætter:

- Vi er så taknemlige for, at de erhvervsdrivende støtter op om vores projekt, og Christoffer var heldigvis med på idéen fra starten, men skulle lige have nogle detaljer på plads først. Det er de så nu, og vi venter bare på at komme i gang, fortæller Pernille Rask.

Hun fortæller samtidig, at organisationen for nylig fik yderligere støtte - denne gang fra en uventet kant.

- Vi var så heldige at blive kontaktet af arrangørerne af Brønshule-Festivalen i Fredensborg. De tilbød at have vores logo vederlagsfrit med på deres markedsføringsbanner. Det takkede vi selvfølgelig ja tak til. Folk er simpelthen så søde og hjælpsomme, og vi er overvældede over al den hjælp og positive respons, vi har fået, lyder det fra stifteren.

Mens organisationens vision stadig kun er ved at blive til virkelighed, er der mange ting, der begynder at falde på plads.

- Vi har efterhånden været i gang med forberedelserne i flere måneder, og vi slår knuder på de løse ender på daglig basis. Alle de lavpraktiske men væsentlige ting er på plads. Køkkenfaciliteterne var i lang tid en tung og uafklaret post, og den fik vi heldigvis sat punktum ved i sidste måned. Vi skal tilberede måltiderne i sognegården i Kokkedal Kirke her i Hørsholm kommune. Vi har desuden distribueret vores flyers hos lægehuse, foreninger, forretninger og tilsvarende, fortsætter Pernille Rask Langvad, inden hun slutter:

- Vi har også brugt vores private, digitale netværk, så vi kan komme så langt ud med kommunikationen som muligt, lyder det.

Der sker altså ting og sager i den nystartede organisation i sommermånederne, og stifter Pernille Rask fortæller, at organisationen vil fortsætte ufortrødent gennem sommervarmen, så man kan være klar til at servere det første måltid.

- Selv om mange holder ferie nu og tingene kører i nedsat gear, så arbejder vi ufortrødent videre. Der er hele tiden nye opgaver, som skal løses, men det er sjovt og spændende at se projektet bevæge sig imod at skulle levere de første måltider. Det glæder vi os simpelthen så meget til. Den første levering bliver en belønning i sig selv, når vi kan aflevere måltider til mennesker, der virkelig har brug for dem i en eksistentiel krise i deres liv, siger Pernille Rask.

Ønsker man at modtage måltider skal man gå ind på www.mad-med-hjertet.dk og tilmelde sig.

Har man lyst til at hjælpe med at tilberede måltider kan man kontakte Pernille Rask på telefon 61992450.

- Selv om man ikke kan deltage på fast basis, er man meget velkommen til at være med i det omfang, det er muligt. Så laver vi en god plan, der passer den enkelte, lyder det fra stifteren, der samtidig understreger, at projektet samtidig stadig mangler midler til ting som køleskab, termokasser, forklæder, frostposer med mere. I den forbindelse har organisationen oprettet en indsamling, som kan findes via hjemmesiden Mad-med-hjertet.dk.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede