16. december 2017
På Rungsted Gymnasium ser rektor Mogens Hansen frem mod, at 280 nye elever begynder på mandag. De er årgang ét efter den nye gymnasiereform. Foto: Lars Sandager Ramlow
På Rungsted Gymnasium ser rektor Mogens Hansen frem mod, at 280 nye elever begynder på mandag. De er årgang ét efter den nye gymnasiereform. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu starter reformens første elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu starter reformens første elever
Hørsholm - 11. august 2017 kl. 04:30
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For få måneder siden sprang 263 studenter ud fra Rungsted Gymnasium. På mandag starter 280 nye 1.g'ere i 10 nye klasser. De nye elever er samtidig årgang ét i den nye gymnasiereform, og de går en spændende fremtid i møde, lover rektor Mogens Hansen i Frederiksborg Amts Avis fredag:

- Reformen betyder, at der generelt kommer langt færre studieretninger i gymnasierne. Derudover forsvinder AT-forløbet (Almen studieforberedelse, red.), mens eleverne skal til mundtlig prøve i SRP. Den første omvæltning, der møder de nye elever, er dog det helt nye grundforløb på cirka tre måneder, hvor eleverne udfordres på deres valg af studieretning. De skal først vælge retning til oktober, og der går således en tid, før alle er i deres nye stamklasser. Fordelen er helt klart, at alle eleverne træffer et mere kvalificeret valg af studieretning, mens udfordringen for os på gymnasiet er, at hele grundforløbet bliver presset ned fra et halvt år til tre måneder. Vi er dog godt forberedt, lyder det fra Mogens Hansen.

For at ryste de nye elever sammen bliver de alle sendt på en introtur i to dage til Glumsø, og Mogens Hansen er naturligvis spændt på, hvordan det kommer til at gå.

- På gymnasiet venter en ny hverdag med nye og større krav. Derudover er der de sociale relationer med nye kammerater. Det er vigtigt, at de nye elever får en god start, påpeger Mogens Hansen overfor Frederiksborg Amts Avis.

Med de nye kommer Rungsted Gymnasium op på cirka 860 elever, og de alle kan se frem til, at gymnasiet fortsætter med en række populære tilvalg i løbet af studietiden.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag....

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk