Se billedserie
Lokalplan 176 for dele af Rungsted er nu i høring - sidste øjebliks ændringsforslag fra Venstre blev afvist
Da et flertal i kommunalbestyrelsen 31. august besluttede at sende lokalplan 176 i høring, var det et forsøg på at få endnu en bid af en stor mundfuld til at glide ned. Lokalplanen er nu i offentlig høring frem til 6. november, og 22. oktober inviterer kommunen til borgermøde om lokalplanen på et endnu ikke fastlagt sted.
Lokalplan 176 er efter lokalplan 173 den anden del af byplan 6 i det nordlige Rungsted, hvor plangrundlaget nu skal moderniseres.
"Jeg er godt klar over, at det er en stor opgave. Det er som at spise en elefant i små bidder," sagde daværende formand for Miljø- og planlægningsudvalget (MPU), Kristin Arendt (K).
Den konkrete anledning var på det tidspunkt, i april 2018, en ansøgning om et 12 meter højt dobbelthus på Strandvænget 21. Selv om det ifølge kommunens administration efter gældende Byplan 6 ville have været fuldt ud lovligt at bygge huset, satte politikerne i MPU hælene i og udstedte et §14-forbud, fordi bebyggelsesprocenten, efter politikernes opfattelse, var for massivt til et område, der mest består af tæt-lav bebyggelse i halvandet plan. Og forbuddet udløser kravet om en lokalplan, der skal regulere det, der udstedes forbud imod.
Resten er historie: Manden, der gerne ville bygge huset på Strandvænget, fik hvisket i øret, at han skulle finde en større grund til sit projekt. Det fandt han på Hulsøvang 20, hvor han først fik tilladelse til at bygge, men siden alligevel ikke fik lov og blev standset af et nyt § 14-forbud.
Baggrund for lokalplanen er et politisk ønske om at modernisere plangrundlaget for Byplan 6, der er helt tilbage fra 1963.
Formålet med forslag er:
- at sikre et ensartet og gennemsigtigt administrationsgrundlag
- at sikre områdets åbne og grønne karakter
Bag det gemmer der sig bestemmelser om grundstørrelser, bebyggelsesprocent, antal etager, det grønne udtryk og forudsætninger for, hvornår der må opføres tofamliehuse og dobbelthuse.
På kommunalbestyrelsesmødet 31. august stemte alle for at sende lokalplanen i høring efter at syv konservative, to socialdemokrater, den radikale og løsgænger Annette Wiencken havde stemt imod Venstres ændringsforslag. Venstre med fire og DF's ene mand stemte for ændringerne, LA og Socialkonservatuve undlod at stemme.
Bestemmelser om tofamilie- og dobbelthuse spiller også en central rolle i lokalplanforslaget: Der fastlægges en mindste grundstørrelse på 1000 m² (mod nu 1182) og at der kun på grunde over 1.550 m² kan opføres ét tofamile- eller dobbelthus.
En væsentlig ændring er også, at lokalplanen gør op med princippet om bebyggelsesgrad og indfører bebyggelsesprocent i stedet for.
Bebyggelsesgraden regulerer en bygnings fladeareal - hvor meget et byggeri fylder på en grund - mens bebyggelsesprocenten regulerer det samlede etagearel.
Denne nye reguleringsmetode begrænser det bebyggede areal, fordi både m² på første sal og udnyttet tegetage tæller med.
Det var lige præcis det der var problemet med bebyggelsen på Strandvænget 21: Planen var at bygge et hus på 188 m² i to etager, hvilket sammenlagt beregnes til 376 m². På den pågældende grund ville det svare til en bebyggelsesprocent på 40, selv om huset med en bebyggelsesgrad på 20 procent ville have overholdt gældende regler på 25 procent.
I lokalplan 176 fastsættes der på den baggrund en bebyggelsesprocent på 25.
Anne Ehrenreich (V) ønskede på byrådsmødet 31. august i et sidste øjebliks ændringsforslag at forhindre væsentlige ændringer i det nye plangrundlag.
Partiet ønskede blandt andet formålsparagraffen udvidet med en bestemmelse om, at der ikke må ske yderligere fortætning, og "at der ikke gennem udstykninger, arealoverførsler eller sammenlægninger dannes grunde, som bliver mindre end den nuværende mindste grundstørrelse i området, ligesom der ikke må etableres nye grunde med grundstørrelser mindre end de nuværende mindstegrundstørrelser i området."
Med andre ord: Venstre ønsker de nuværende grundstørrelser i området bevaret og vil udvide størrelseskravet for grunde til tofamilie- og dobbelthuse fra lokalplanforslagets 1.550 m² til 1.650 m². Derud over skal adgangsarealet på såkaldte koteletgrunde lægges til mindstegrundstørrelsen, så den mindste grundstørrelser er 1000 m² - uden koteletbenet.
Området, der er omfattet af lokalplan 176, strækker sig fra Rungstedvej i syd til Højagervej i nord. Illustration: Hørsholm Kommune
Venstre havde ellers på MPU-mødet 25. juni stemt for lokalplanforslaget sammen med de tre konservative medlemmer, men kom siden på andre tanker.
"Efter MPU analyserede vi yderligere. Det er en radikal ændring med 1000 m² mindstegrundstørrelse. Det vil medføre en fortætning, fordi dem med mere end 1000 m² kan sælge fra. Det havde vi ikke helt gennemtænkt, da vi stemte ja til det. Reduktionen vil øge interessen for areloverførsler," begrundede Anne Ehrenreich på kommunalbestyrelsesmødet sit ændringsforslag.
Socialdemokraten Marcus Guldager kritiserede Anne Ehrenreich for at komme med forslaget så sent som halvanden time før mødestart.
"Det er ikke rimeligt at skulle tage stilling til et så komplekst forslag med halvanden times varsel," mente Marcus Guldager.
Til det replicerede Anne Ehrenreich sådan her:
"Det er helt rimeligt ikke at skulle tage stilling på så kort tid. Men I har jo haft det længe, så I kunne vel analysere jer frem til, hvad det vil gøre ved området. Men det kræver jo et vist sagkundskab."
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
