26. april 2019
Nordsjællands Politi bekræfter, at dykkere er til stede i området omkring Rungsted Kyst, da politiet leder efter genstande, som kan være smidt i vandet i forbindelse med lørdagens skyderi. Nordsjællands Politi vil dog ikke bekræfte, om der er tale om de eventuelle gerningsvåben, som politiet endnu ikke har fundet. Mandag havde politiet beslaglagt i hvert fald én pistol, men ved lørdagens skudepisode blev der muligvis brugt flere skydevåben samt en kniv. 

Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Nordsjællands Politi bekræfter, at dykkere er til stede i området omkring Rungsted Kyst, da politiet leder efter genstande, som kan være smidt i vandet i forbindelse med lørdagens skyderi. Nordsjællands Politi vil dog ikke bekræfte, om der er tale om de eventuelle gerningsvåben, som politiet endnu ikke har fundet. Mandag havde politiet beslaglagt i hvert fald én pistol, men ved lørdagens skudepisode blev der muligvis brugt flere skydevåben samt en kniv. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjællands Politi: Det lange, seje træk begynder nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjællands Politi: Det lange, seje træk begynder nu
Hørsholm - 09. april 2019 kl. 14:51
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med metaldetektorer og våddragter fortsatte Nordsjællands Politi mandag efterforskningen af weekendens skudepisode, der indtil videre har kostet en 20-årig mand fra Nivå livet, såret fire og sendt seks personer bag tremmer.

arrow Læs også: Kokkedal Station: Tryghedsmøde gav livlig diskussion

- Vi har en formodning om, at der er blevet kastet noget i vandet, og det er vi nu ved at undersøge, fortæller politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi, der dog ikke vil bekræfte, om der er tale om de gerningsvåben fra lørdagens skudepisode, som politiet endnu ikke har fundet.

Han fortæller dog, at politiet har anholdt endnu en person søndag, en 21-årig mand, som blev sigtet mandag. Det betyder, at der nu er to personer, der er blevet sigtet for drabsforsøg og drab. De er begge blevet varetægtsfængslet i fire uger. Derudover er endnu fire personer tilbageholdt, men de er endnu ikke blevet sigtet. Bliver de ikke sigtet, vil de alle fire blive løsladt onsdag. Politiet forventer fortsat, at der kommer flere sigtelser i sagen.

- Det er det lange seje træk, der begynder nu, fortæller Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi, inden han fortsætter:

- Ud over undersøgelser af gerningsstedet skal vi følge op på de mange henvendelser, vi har fået fra borgerne. Vi har både fået video og billeder, der skal gennemgås, og vi begynder at have et rimeligt billede af, hvad der er sket, fortæller Lau Thygesen, der ikke vil komme nærmere ind på, hvad der lå til grund for skudepisoden lørdag.

Han fortæller dog, at det stadig er politiets opfattelse, at episoden opstod, da to grupper, der tidligere har været i forbindelse med kriminelle netværk, stødte sammen.

- Vi vil ikke sige noget om motivet, men jeg kan sige, at det formentlig er tilfældigt, at situationen opstår i Rungsted. Vi har gennem det sidste halve år ikke haft nævneværdige problemer med de her grupperinger, men vi holder selvfølgelig øje med dem løbende. Vi har ikke haft forudgående kendskab til, at der skulle være noget under opsejling, lyder det afslutningsvist fra Lau Thygesen, der samtidig understreger, at politiet stadig gerne vil høre fra vidner, der kan have set noget.

Skudepisoden skabte Komplet kaos på Rungsted Strandvej ud for nummer 213 lørdag aften omkring klokken 18.00. Her tørnede biler sammen, der var knivstikkeri og en voldsom skudveksling, der forvandlede det ellers så idylliske kvarter til en krigszone. Episoden kostede en 20-årig mand fra nivå livet, men også fire andre mænd blev sårede.

Deres tilstand er fortsat alvorlig. En har skudlæsioner i begge ben, en er blevet stukket med kniv, mens to andre har skader efter påkørsler.

Borgere, som har været vidner til eller har informationer i sagen, kan kontakte politiet på telefon 114.

arrow Offer for drab i Rungsted var tiltalt i sag om forbudt bande
09. april 2019 kl. 01:29 Opdateret: kl. 21:36
arrow Endnu en person er anholdt efter skuddrab i Rungsted
08. april 2019 kl. 13:34 Opdateret: kl. 13:44
arrow Drab puster til konflikt mellem to bysamfund
08. april 2019 kl. 05:51 Opdateret: kl. 18:15

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede