{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
75-årige Bo Madsen er ny formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hørsholm. Han vil gøre op med foreningens »brokke-image« og kæmpe for at bevare naturen i Hørsholm. Foto: Allan Nørregaard
75-årige Bo Madsen er ny formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hørsholm. Han vil gøre op med foreningens »brokke-image« og kæmpe for at bevare naturen i Hørsholm. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturen har fået ny formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturen har fået ny formand
Hørsholm - 12. april 2018 kl. 11:18
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bo Madsen kan godt blive irriteret, når han støder på affald i naturen. Da han gik tur i Rude Skov for nylig, lå der pludselig to plasticposer fulde af husholdningsaffald.

- Det ser man tit. Ligegyldig hvor mange skraldespande, man sætter op, vil det aldrig være nok, hvis vi ikke ændrer adfærd, konstaterer Bo Madsen.

Det var på sin vis også affaldet i naturen, der engagerede Bo Madsen i Danmarks Naturfredningsforening i Hørsholm, som han nu er blevet formand for. Da foreningen for nogle år tilbage var på affaldsindsamling, tog Bo Madsen med. Og han gjorde sig bemærket, da han samlede to sække legetøj, der var blevet smidt over hegnet til en børnehave, op.

- Så blev jeg tilbudt en plads i bestyrelsen, og jeg fik fortalt, at jeg kun skulle regne med at bruge en time om ugen på bestyrelsesarbejdet. Men det er blevet til meget mere, siger Bo Madsen og smiler.

Men der er ingen tvivl om, at han gerne vil bruge sin tid både i og på naturen.

- Det er naturen i nærområdet, som især interesserer mig. Jeg har altid brugt naturen meget. Da jeg var barn, var jeg spejder, og senere blev jeg spejderleder for mine egne børn. Nu går jeg ture i naturen med mine børnebørn, og i julegave fik jeg en gåtur langs Usserød Å i selskab med mit barnebarn.

Danmarks Naturfredningsforenings arbejde består dog i meget andet end blot at bruge naturen, og det er noget, Bo Madsen er blevet bevidst om henover årene.

- Jeg har fået en forståelse for det arbejde, Danmarks Naturfredningsforening laver. Foreningen har både naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og adgang til naturen som interesseområde, og det spænder i virkeligheden meget bredt. Nu bruger jeg tid på at holde øje med de informationer, der kommer fra foreningen, og de nye planer, kommunen har. Derudover får vi en del borgerhenvendelser, der skal besvares, ligesom vi forsøger at lave månedlige ture, som også skal organiseres, siger Bo Madsen.

Spørger man Bo Madsen, er det særlige ved Hørsholm, at der er mange grønne pletter i byen. Og de skal bevares, mener han.

- Vi ser for meget tv og er for meget på vores smartphones. Naturen veksler i løbet af året, den er ikke konstant, og den kan ikke styres, så man kan ikke »zappe« anemonerne frem - man må vente på dem. Det, tror jeg, er sundt i dag, siger Bo Madsen og fortsætter:

- Derfor er det også vigtigt, at vi bevarer naturen i byen. Eksempelvis har nogle politikere fremlagt idéer om, at man bare kunne bygge en masse boliger på Nattergaleengen. Men det er vigtigt, at vi har den slags grønne områder, hvor vi kan trække vejret mellem husene og se længere end til næste havelåge.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk