25. april 2019
Sæt kryds i kalenderen... Den 26. maj er der mulighed for at hele familien kan komme ud at løbe, når Hørsholm Rotarys årlige løb, Talentløbet, skifter navn og får fokus på familier.
Sæt kryds i kalenderen... Den 26. maj er der mulighed for at hele familien kan komme ud at løbe, når Hørsholm Rotarys årlige løb, Talentløbet, skifter navn og får fokus på familier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motionsløb bliver familievenligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motionsløb bliver familievenligt
Hørsholm - 18. marts 2019 kl. 06:04
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørsholm Rotary Klubs årlige motionsløb »Talentløbet«, der har Rungstedgaard som start og mål, skifter navn til Hørsholmløbet. De traditionelle distancer fem kilometer, 10 kilometer og halvmaraton udvides fra i år med to separate familieruter på henholdsvis fem kilometer, der passer til familier og gående, og 1,5 kilometer, som egner sig godt til børn, der vil med ud og løbe. På den måde kan hele familien være med på denne dag - også dem, som måske ikke løber til daglig. Det skriver Frederiksborg Amts Avis mandag.

Formålet med løbet er dels at skabe en lokal begivenhed, som hele byen kan deltage i og samles om, dels at samle penge ind til at støtte udviklingen af sportstalenter i alle Hørsholms idrætsforeninger. Løbet bliver afviklet sved hjælp af frivilligt arbejde, og overskuddet går ubeskåret til Team Hørsholm, som sender støtten videre til de lokale talenter og foreninger.

Løberuten går langs skov og havn omkring Rungsted og er relativt flad og dermed hurtig. man kan enten gennemløbe ruten en, to eller fire gange for henholdsvis fem kilometer, 10 kilometer eller halvmaraton. Familie og venner kan følge ens form fra start til slut ved at placere sig i nærheden af start- og målområdet på græsplænen foran Rungstedgaard, hvor løberne kommer igennem flere gange på turen. Familieruterne går gennem natur i parker og over marker omkring Rungstedgaard og Karen Blixen museet.

Løbet finder sted søndag den 26. maj 2019. Tilmelding sker via løbets hjemmeside hørsholmløbet.dk, og det koster mellem 50- og 200 kroner at deltage.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede