23. august 2019
- Vi har brug for ildsjæle, der bidrager til lokalsamfundet, og jeg vil stærkt appellere vores lokale erhvervsliv til at støtte op om Mad-Med-Hjertet-projektet, lød det fra borgmesteren efter mødet med stifteren af Mad-Med-Hjertet Pernille Rask. Foto: Laura Schrøder Mortensen
- Vi har brug for ildsjæle, der bidrager til lokalsamfundet, og jeg vil stærkt appellere vores lokale erhvervsliv til at støtte op om Mad-Med-Hjertet-projektet, lød det fra borgmesteren efter mødet med stifteren af Mad-Med-Hjertet Pernille Rask. Foto: Laura Schrøder Mortensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medvind til Mad-Med-Hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medvind til Mad-Med-Hjertet
Hørsholm - 23. juni 2019 kl. 15:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er simpelthen så taknemlig over den store interesse, der har været for vores projekt Mad-Med-Hjertet.

arrow Læs også: Endnu en virksomhed vil støtte familier i krise

Sådan siger Pernille Rask, der stiftede organisationen Mad-Med-Hjertet i april måned, efter hun har oplevet en strøm af positiv respons. Organisationen vil lave gratis måltider til familier, der er ramt af dødsfald eller kritisk sygdom i den nære familie, og råvarerne til måltiderne bliver doneret af lokale købmænd og supermarkeder.

Efter Pernille Rask har fortalt om sit projekt og sin historie i medierne, har projektet fået vind i sejlene.

- Vi er blevet kontaktet af private, søde mennesker, der vil bidrage med deres arbejdskraft og af virksomhedsejere, der tilbyder at hjælpe med administrative, regnskabsmæssige og juridiske ting. Det er en kæmpe gave at få, da der er mange formelle detaljer, der skal være på plads, selvom vi er en non-profit organisation, fortæller Pernille Rask.

- Vi har afholdt vores første officielle frivillige-møde, og det gik over al forventning. Folk er så søde og hjælpsomme, og det giver bare den ekstra gnist, der får hjulene til at køre stærkere.

Vi har været i dialog med forskellige institutioner vedrørende køkkenfaciliteter, og det ser heldigvis ud til at falde på plads inden længe, lyder det desuden fra Pernille Rask.

Den nystartede organisation har samtidig været i kontakt med Hørsholm kommune, som har været med på sidelinjen og bakket op om projektet helt fra begyndelsen.

- Vi imødekommer altid nye, spændende initiativer, og godt entreprenørskab til gavn for byens borgere. Iværksætteri og nytænkning er altafgørende for udviklingen af vores samfund, og når den altruistiske ånd går hånd i hånd med fokus på madspild og bæredygtighed, går tingene op i en højere enhed, udtaler borgmester Morten Slotved (K), inden han fortsætter:

- Vi har brug for ildsjæle, der bidrager til lokalsamfundet, og jeg vil stærkt appellere vores lokale erhvervsliv til at støtte op om Mad-Med-Hjertet-projektet, lyder det afslutningsvist fra borgmesteren.

Pernille Rask har allerede allieret sig med flere stærke aktører i Hørsholm Kommune, hvor hun udover at have en aftale med kommunen selv også har etableret et samarbejde med Lisbeth Dalgaard.

- Da organisationen er non-profit og skal drives af frivillige, har jeg været rundt hos lokale supermarkeder, og indgået aftale med blandt andet Dalgaard Supermarked om at aftage madvarer, de ikke påtænker at sælge i butikken. Jeg havde et møde med Lisbet Dalgaard i foråret, og Lisbet kunne sagtens se idéen i at hjælpe mennesker i krise samtidigt med, at vi reducerer madspild, forklarer Pernille Rask.

Hertil kan det føjes, at også Rema 1000 på Kongevejen har sagt ja til at være med, og Pernille Rask er i dialog med flere andre lokale supermarkeder, der muligvis også gerne vil støtte projektet.

Ambitionen er at kunne levere det første måltider efter sommerferien, og i organisationen glæder man sig meget til at komme i gang. Familier og personer, der ønsker at modtage gratis måltider kan allerede nu udfylde kontaktformularen på hjemmesiden Mad-Med-Hjertet.dk.

Har man spørgsmål, eller ønsker man at støtte projektet, kan Pernille Rask kontaktes på 61 99 24 50.

arrow Ny organisation vil lave mad med hjertet
04. juni 2019 kl. 06:54 Opdateret: kl. 15:17

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede