25. juni 2019
- For mange viser spejlbilledet ikke, hvordan de føler sig. Jeg tror, at det betyder noget for, hvordan man møder verden, lyder det blandt andet fra Susanne Mariegaard, der er indehaver af - og behandler hos - den nyåbnede Anti Age Klinikken, der ligger i Hørsholm. 

Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

- For mange viser spejlbilledet ikke, hvordan de føler sig. Jeg tror, at det betyder noget for, hvordan man møder verden, lyder det blandt andet fra Susanne Mariegaard, der er indehaver af - og behandler hos - den nyåbnede Anti Age Klinikken, der ligger i Hørsholm. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med guldbelagte nåle sætter jagten på ungdommen ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med guldbelagte nåle sætter jagten på ungdommen ind
Hørsholm - 12. juni 2019 kl. 05:24
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun kender det selv. Det starter typisk, når kvinder nærmer sig 30-40 års alderen. Kinderne bliver mere indsunkne, ansigtet falder lidt, og huden begynder at rynke, når de naturlige fedtdepoter i ansigtet med alderen begynder at svinde.

- For mange viser spejlbilledet ikke, hvordan de føler sig. Jeg tror, at det betyder noget for, hvordan man møder verden. Ansigtet er det første, andre møder, og jeg tror, at det er vigtigt, at ansigtet giver genklang med den følelse, som man har indeni, fortæller hun.

Susanne Mariegaard er selv 56 år, og hun sidder i et hvidt rum, hvor de matterede ruder lader lyset men ikke livet og støjen fra Usserød Kongevej komme indenfor. Hun smiler, mens hun taler.

- Smuk er også en følelse, siger hun.

Den 1. april åbnede Susanne Mariegaard sammen med speciallæge i plastikkirurgi Flemming Lauridsen den selvstændige virksomhed Anti Age Klinikken, der holder til i behandlerfællesskabet hos Clever Skincare, der ligger ud til Usserød Kongevej i Hørsholm.

Her tager hun med sine klienter kampen op mod alderens synlige tegn, når der behandles med fillers, Botox og guldbelagte nåle. Sidstnævnte behandlingsform er helt ny, men den ligner de andre på et afgørende punkt. Virkningen skal nemlig få huden til at opleves yngre, mens klienten skal være gladere.

Sådan er det nemlig med alle behandlinger hos Anti Age Klinikken, forklarer Susanne Mariegaard.

- Det mest vidunderlige for mig er, når jeg kan sende et menneske ud af døren, som smiler. Så virker behandlingen, lyder det fra Susanne Mariegaard.

Når Susanne Mariegaard tænker sig om, kniber hun øjnene sammen en anelse, og små rynker ved hendes øjne træder tydeligere frem.

Hun fortæller, at hun selv bruger flere af klinikkens behandlingsformer, og at ideen om, at alle rynker skal udglattes og læber svulme voluminøst, er overdrevet. I stedet skal man gå æstetisk til værks, forklarer hun.

- Det handler om, at man kan bevare den bedste udgave af en selv så længe som muligt. I den forbindelse vægter jeg æstetik og kundens ønsker højt, for det vigtigste er, at man får en behandling, som passer. Samtidig behandler jeg konservativt, for jeg vil hellere give for lidt end for meget. Det er vigtigt, at det ser naturligt ud, når klienten forlader klinikken. Man skal ikke kunne se, hvad der er lavet, men man skal kunne se en forskel, siger Susanne Mariegaard med et skævt smil.

Anti Age Klinikken slog dørene op på adressen Usserød Kongevej 7B den 1. april, og på klinikken behandles kvinder helt fra 18 til 70 år.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede