27. juli 2021
Max er godt klar over, at det er en fordel at have været med i Den store Bagedyst på TV, når man gerne vil nå ud til folk med sine kager. Her er to af de portionskager, som han tilbyder i Max von Haps.
gallery icon

Se billedserie

Max er godt klar over, at det er en fordel at have været med i Den store Bagedyst på TV, når man gerne vil nå ud til folk med sine kager. Her er to af de portionskager, som han tilbyder i Max von Haps.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Max fra Den store bagedyst åbner mikrokonditori

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Max fra Den store bagedyst åbner mikrokonditori

Kagekreationer er blevet så stor del af den 33-årige Hørsholmborgers liv, at han nu lokalt sælger sine kager på bestilling under navnet Max von Haps

Opdateret 05. maj 2021 kl. 06:38
Hørsholm - 05. maj 2021 kl. 06:33
Af Morten Timm

"Jeg vil gerne gøre det, jeg synes er allersjovest - og det er at bage og lave kager. Og kan jeg nå ud til flere, er det bare en kæmpe glæde for mig."

arrow Læs også: Max under pres: Bagedysten var den store drøm for mig

Sådan siger den 33-årige lokale bagedyst-deltager Max Hoffmann-Dose om sit nye lokale projekt: Mikrokonditoriet Max von Haps, som han netop har startet hjemme fra privaten.

Herfra tilbyder han et lille udsøgt udvalg af egne kreerede kager, som man via hjemmesiden maxvonhaps.dk kan bestille og afhente lørdag formiddag hos ham i Hørsholm.

"For mig handler det om kvalitet fremfor kvantitet. Det skal være sjov at lave og godt og sjovt at spise. Derfor laver jeg en lille produktion af kager, og når der er udsolgt, er der udsolgt," fortæller Max Hoffmann-Dose, der lige nu har fem forskellige kager på Max von Haps-menuen, tre portionskager og to til selskaber på 8-10 personer.

Han vil løbende skifte ud i sortimentet, og meget aktuelt byder han i denne uge på en særlig Mors Dag-medalje.

Fik ikke nok af bagedysten

I efteråret kunne man følge Max Hoffmann-Dose i 2020-sæsonen af Den Store Bagedyst, men alt det kageværk, der skulle laves lørdag i bedste sendetid, var slet ikke nok for ham, der fortsat har kager og konditori som sin store passion og interesse.

"Jeg vil gerne prøve at gå et spadestik dybere. Flere steder er der jo skudt mikrobagerier op, hvor der fx kun bages 50 brød om dagen, som sælges lokalt. Det tænkte jeg, at jeg ville prøve med kager," fortæller Max Hoffmann-Dose til Ugebladet, da vi besøger ham i hjemmet på Bellisvej i Hørsholm, hvor det hele foregår fra.

artiklen fortsætter under billedet...

Det er hjemme i eget køkken, at Max von Haps-kagerne fra den tidligere bagedyst-deltager bliver til på bestilling via hjemmesiden og med afhentning på privatadressen. Foto: Morten Timm

48 kager på en lørdag

Han har nu været i gang i et par uger og gjort opmærksom på sit mikrokonditori på Instagram og Facebook. I den første uge solgte han alle otte kager, der var lavet klar til den lille premiereåbning. Og i lørdags skulle der leveres 48 kager ud af huset.

Kagebestillingerne skal være afgivet senest om torsdagen kl. 17, og Max sender en mail ud, når de lørdag ved 10-tiden er klar til afhentning.

Han håber at ramme ned i, at vi igen begynder at holde middagsselskaber og atter inviterer gæster på kaffe og kage i weekenden, hvor man vil gøre noget særligt ud af det.

artiklen fortsætter under billedet...

To af de fem kager, som Max har i sit Max von Haps-sortiment. En solbær cheesecake på chokolade mørdeje med hvid chokocreme og en citronmousse med sød peanutbutter på ingefærsmørdej. Foto: Morten Timm

Vil ikke udvide

Samtidig skal Max von Haps forblive et lokalt forankret mikrokonditori, da den 33-årige bageglade mand beholder sit faste arbejde som IT-produkt- og forretningsudvikler og alene har det som sin passionerede fritidsbeskæftigelse, som han rigtig gerne vil dele med andre.

Derfor går han heller ikke med tanker om at udvide, hvis det kommer til at gå godt.

"Jeg har slet ingen ambitioner om at stå i en industrikøkken. Jeg vil være tro mod kvaliteten og skal ikke stresse over at stå med en stor produktion. Jeg kan godt lide at tale med dem, der køber kagerne, og se deres umiddelbare glæde. For mig skal det alene være lysten og udviklingen af nye kager, der driver værket," slutter Max.

Max laver kagerne i sit eget køkken og vil satse på kvalitet fremfor kvantitet. Derfor er det også kun en begrænset mængde kager, han kan nå at lave til hver uges bestilling. Foto: Morten Timm

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?