25. september 2021
46-årige Martin Meik fra Hørsholm glæder sig til at skulle trampe hårdt i pedalerne op ad flere berømte Tour de France-tinder for et godt formål, nemlig kampen mod sclerose. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

46-årige Martin Meik fra Hørsholm glæder sig til at skulle trampe hårdt i pedalerne op ad flere berømte Tour de France-tinder for et godt formål, nemlig kampen mod sclerose. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin cykler for en verden uden sclerose og magien i bjergene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin cykler for en verden uden sclerose og magien i bjergene

En række hårde Tour-bjerge skal 46-årige Martin Meik fra Hørsholm besejre sammen med 250 andre ryttere for Cykelnerven

Hørsholm - 12. september 2021 kl. 10:16
Af Morten Timm

250 danske cykelentusiaster har gennem længere tid været i fuld gang med at træne på den tohjulede for at blive klar til september, når de skal kæmpe sig i mål på de afgørende Tour de France-bjerge i Pyrenæerne.

arrow Læs også: Anette er ramt: Samler ind til vigtig forskning

En af dem, der allerede har brugt mange timer i sadlen, er 46-årige Martin Meik fra Hørsholm, der har valgt at tage kampen op mod de franske bjergtoppe på sin cykel, men også mod en verden uden sclerose sammen med Cykelnerven, der er Scleroseforeningens aktive event, hvor han og de øvrige cykelryttere samler ind til forskning i sclerose på deres tur op ad de kendte Tour de France-bjerge.

I dag lever over 17.200 danskere med den uhelbredelige sygdom, og i kampen mod en verden uden sclerose og et bedre liv med sygdommen, indsamler cykelrytterne hvert år et stort millionbeløb ind til den forskning, der skal være med til at sætte en kæp i sclerose-hjulet.

Tabubelagt sygdom

Hver enkel rytter er altafgørende for at kunne samle penge ind til den livsvigtige forskning, og det er også en af grundene til, at Martin Meik ifører sig Cykelnerven-trøje og trofast sætter sig op på den tohjulede.

"Jeg lærte Scleroseforeningen at kende for fem år siden, da min mors bedste veninde fik konstateret progressiv sclerose. Jeg blev lidt overrasket over, hvordan det for nogle kan være lidt tabubelagt at snakke om sygdommen, så jeg deltager i Cykelnerven, fordi jeg synes, det er fedt at kunne gøre en forskel og få italesat sclerose," fortæller Martin i en pressemeddelelse.

Manden mod bjerget

Det er hans andet år som kaptajn for hele Team Storkøbenhavn, og det han glæder sig allermest til er at se rytterne køre op ad bjergene og mærke sammenholdet.

"Og så glæder jeg mig til at sidde på cyklen og kun skulle fokusere på at køre halvanden time op ad et bjerg - trampe i pedalerne, se dyrene og høre stilheden. Manden mod bjerget. Dét er der noget helt magisk over," forklarer Martin Heik.

På Cykelnerven deler alle 250 deltagere den fælles passion for bjergcykling af den krævende slags. Men de har også den fælles mission at cykle for at samle penge ind til forskning i sygdommen sclerose - en sygdom, der gennemsnitligt rammer to danskere hver dag. Faktisk har Danmark en af verdens højeste forekomster af sclerose, og på bare 20 år er antallet af danskere med sclerose fordoblet.

Udvalgt af Ritter

Hvert år udvælger Cykelnerven de afgørende Tour de France-bjergetaper og stigninger, der skal 'klatres'.

Cykelnervens ambassadør og TV2-cykelkommentatir, Dennis Ritter har igen i år stået for ruteplanlægningen, og det var i Pyrenæerne, hvor det endelig slag blev slået og Jonas Vingegaard sikrede sig den imponerende andenplads i løbet.

Artiklen fortsætter efter foto...

De 250 Cykelnerveryttere skal ud på barske bjergveje. Her er det på Tourmalet. Foto: Jacob Helbig

Det er etaperne 16, 17 og 18, som Martin og de resterende Cykelnerveryttere bliver sendt ud på med Col du Portet, som det højeste pas med 2.215 meter bjerge, plus Col de la Cour og Col de val Louron-Azet samt legendariske Tour-bjerge som Col du Tourmalet og Hautacam.

"Hvert eneste år slår det mig, hvor livsbekræftende og hjertevarmende det er at dele cykeloplevelser med andre mennesker. Den begejstring og glæde, Cykelnerven-deltagerne kommer med, er utrolig smitsom. Og det at bestige bjerge sammen - som jo for os alle er en fysisk meget krævende udfordring - giver en stolthed og en lykkerus, der ikke kan sammenlignes med andet, jeg kender til. Samtidig ved vi jo alle, at vi er der for en sag, der skal hjælpe alle med sclerose nu og i fremtiden. Det giver et ekstra stærkt bånd og sammenhold, hvilket man også tydeligt mærker før, under og efter løbet," fortæller Dennis Ritter i pressemeddelelse.

11.000 højdemeter

De 250 deltagere er fordelt på 11 hold rundt om i landet - og alene på Martins Team Storkøbenhavn er de 80 personer. Alle i fælles flok for at samle penge ind til sclerose forskningen. Siden starten i 2014 er det lykkedes for Cykelnervens ryttere at samle tæt på 30 millioner kroner ind.

For Martin og de øvrige Cykelnerverytter bliver det alvor fra 15. til 18. september, hvor de skal tilbagelægge 362 kilometer bjergkørsel i Pyrenæerne med næsten 11.000 højdemeter.

I dag søndag har Scleroseforeningen i øvrigt gang i deres landsdækkende indsamling, hvor frivillige er ude med raslebøsserne.

Stemmer du til kommunalvalget i år?