Hørsholm: Klokken 17.51 torsdag eftermiddag blev det anmeldt fra personalet i Rema 1000, at to mænd havde indfundet sig i butikken og forsøgt at stjæle diverse varer.
Da en medarbejder konfronterede de to mænd i en midtergang i butikken, trak den ene en kniv, hvorved det lykkedes de to mænd at flygte fra butikken med varerne.
Ved at trække en kniv, forklarer Nordsjællands Politi, gjorde de to mænd sig skyldige i en endnu værre forbrydelse, end der først var lagt op til, da sigtelsen nu er røveri og ikke butikstyveri.
Nordsjællands Politi har på baggrund af vidneudsagn og videoovervågning gode spor at gå efter, og kan af efterforskningsmæssige årsager ikke gå i detaljer med dette på nuværende tidspunkt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
