4. marts 2021
En Mercedes køres væk efter at være brændt af i garagen hos Winleasing, Ved Klædebo i Hørsholm.
gallery icon

Se billedserie

En Mercedes køres væk efter at være brændt af i garagen hos Winleasing, Ved Klædebo i Hørsholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Luksusbiler brændt af: Politiet tavs om mystisk brand i garage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Luksusbiler brændt af: Politiet tavs om mystisk brand i garage

Sidste uges brand af flere luksusbiler hos leasingfirmaet Winleasing i Hørsholm efterforskes som påsat, oplyser politiet

Opdateret 27. januar 2021 kl. 10:30
Hørsholm - 27. januar 2021 kl. 10:15
Af Morten Timm

Luksusbiler for flere millioner blev sent tirsdag aften brændt af, mens de stod parkeret i en garagebygning hos billeasingsfirmaet Winleasing, der holder til på adressen Ved Klædebo 12A i Hørsholm.

arrow Læs også: Hundeluftetur med dødelig udgang

Her opdagede en forbipasserende klokken 23.38, at der var brand i garagen og slog alarm. Et antal biler i luksusklassen og af mærkerne Mercedes og Audi er enten ødelagt af brandskader eller har fået svære sodskader. Det sidste gælder også for fire Harley Davidson-motorcykler, som var ved at blive bugseret op på et fejeblad, da Ugebladet kom forbi brandstedet. Det samme var tilfældet for to Mercedes personbiler, som havde fået så omfattende brandskader, at de sandsynligvis er totalskadet.

Det var i denne garagebygning på adressen Ved Klædebo 12A, at der tirsdag aften kl. 23.38 gik ild i flere af Winleasings luksusbiler. Foto: Morten Timm

Formodes påsat

Onsdag blev der sat gang i de brandtekniske undersøgelser i garagen, ligesom Nordsjællands Politi iværksatte en gerningsstedsundersøgelse.

"Efterforskningen pågår fortsat med en formodning om, at branden var påsat," oplyser Julie Pi Boll, kommunikationsrådgiver hos Nordsjællands Politi i en kortfattet mail til Ugebladet.

Ingen er endnu blevet anholdt i sagen, men der har været gisninger fremme om, at branden er bande- eller rockerrelateret, men det har Nordsjællands Politi ingen kommentarer til for nuværende.

"Af hensyn til den videre efterforskning har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen. Vi kan bekræfte, at et antal biler blev brandskadede i forbindelse med branden, mens nogle motorcykler blev sodskadede," oplyser Julie Pi Boll fra Nordsjællands Politi.

Ingen kommentarer

Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med branden, som forholdsvist hurtigt blev slukket af Nordsjællands Brandvæsen.

Heller ikke hos Winleasing er de særlig meddelsomme omkring branden. Administrerende direktør Jesper Andersen skriver i en mail til Ugebladet, at han ikke ønsker at kommenterer sagen og afventer politiets efterforskning for at få en afklaring.

Fire Harley Davidson-motorcykler blev sodskadet, da de stod i garagen hos Winleasing. En af dem havde svensk nummerplade. Foto: Morten Timm

arrow Havnesvindel undersøgt: Det ved vi nu
30. januar 2021 kl. 05:30 Opdateret: kl. 07:18
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?