31. juli 2021
Hver kvarter slår Hørsholm Kirke ur. Et slag kvart over, to slag klokken halv, tre slag kvart i og fire slag på hel plus timeslagene.
gallery icon

Se billedserie

Hver kvarter slår Hørsholm Kirke ur. Et slag kvart over, to slag klokken halv, tre slag kvart i og fire slag på hel plus timeslagene.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Larm fra kirke udløser klage: Derfor ringer kirkeklokkerne, når vi sover

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Larm fra kirke udløser klage: Derfor ringer kirkeklokkerne, når vi sover

En borger har klaget over til menighedsrådet over, at kirkeklokkerne Hørsholm Kirke bimler hvert kvarter hele døgnet

Opdateret 06. maj 2021 kl. 12:01
Hørsholm - 05. maj 2021 kl. 06:56
Af Morten Timm

Hvert eneste kvarter døgnet rundt slår klokkerne på Hørsholm Kirke. Det kaldes kvarter- og timeslag.

arrow Læs også: Hørsholm Kirke igen åben for besøgende

Oveni ringer klokkerne ind til kirkelige handlinger mange gange hver eneste uge - også tidligt om morgenen i weekenderne.

Men hvorfor skal klokkerne slå hvert eneste kvarter - og hele natten lang?

Lyden er til stor gene for en kvindelig borger, der sidste år med familien flyttede ind tæt ved kirken. Hun har anonymt klaget til Hørsholm Menighedsråd over larmen, som vækker hende om natten - ikke mindst om sommeren - og holder hende vågen.

"Det er alle døgnets 24 timer - også kl. 2.15 - kl. 3.45 og kl. 5.30. Det er ikke støjniveau, der behøver at være der. Slet ikke fire gange i timen om natten," mener borgeren, som også har henvendt sig til Ugebladet med sagen.

Tilmed kimer kirkeklokkerne ofte længe i weekenden klokken syv om morgenen.

Hun ønsker at være anonym, hvilket Ugebladets redaktion har accepteret, og vi er bekendt med hendes navn.

artiklen fortsætter under billedet...

Siden 1823 hvor Hørsholm Kirke blev opført har kirkeklokkerne ringet hvert kvarter og ved kirkelige handlinger. De behøver ikke fortælle, hvad klokken er om natten, mener en Hørsholmborger, der er generet af støjen. Foto: Morten Timm

Skal frakobles manuelt

Hos Hørsholm Menighedsråd har de aldrig før fået en klage over klokkeslagene fra kirketårnet, oplyser formand Jens Ring.

Han bekræfter, at det er tårnuret, der slår kvarter- og timeslag. Og det har det gjort siden kirken blev opført i 1823 - og tidligere viste uret klokken for de kongelige på Hirschholm Slot (se faktaboks).

"Efter henvendelsen har vi kigget nærmere på sagen, og i første omgang er meldingen, at urets slag godt kan standses om natten. Men det skal bare gøres manuelt hver eneste dag," fortæller Jens Ring, og ifølge ham er det afgørende.

"I menighedsrådet vil vi ikke afsætte personaleressourcer til den fysiske interaktion det kræver at fra- og tilkoble slagene syv dage om ugen 365 dage om året," fastslår han.

Formanden tilføjer, at de dog fortsat vil undersøge mulighederne for om det på en eller anden måde kan ske automatisk. Men altså ikke som det ligger nu.

Kan rykke morgenringning

Mens de kirkelige og religiøse ringninger er reguleret af Kirkeministeriets vejledning, så er urets ikke-religiøse klokkeslag alene op til menighedsrådet, forklarer Jens Ring videre.

Han erkender, at han ikke umiddelbart forstår, at kvarter- og timeslagene kan genere nogen. Derimod kan han måske følge klagen over den tidlige kimen lørdag og søndag.

"Vi vil gerne kigge på morgenringningen klokken 7 i weekender og på helligdage. Den kan måske blive rykket til klokken 8. Det er vi i hvert fald villige til at overveje," siger formanden for Hørsholm Menighedsråd til Ugebladet.

Omvendt mener han ikke, at det bør komme som en overraskelse, at der er kirkeklokker, der ringer, når man bosætter sig tæt på en kirke.

FAKTA
  • Til forskel fra de religiøse ringninger, der er reguleret af Kirkeministeriets vejledninger, er kvarterslag eller timeslag reguleret af de generelle støjregler i miljøbeskyttelsesloven. Som borger må man acceptere almindelig 'samfundsaccepteret støj', som f.eks. biler, sirener, lastbiler etc. Timeslag og evt. kvarterslag hører herunder.
  • Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at vurdere om støjniveauet overskrides. Overskrides det har kommunalbestyrelsen hjemmel til at udstede et påbud overfor menighedsrådet om at nedbringe støjen jf. miljøbeskyttelseslovens § 42.
Tilfredse naboer

På eget initiativ har Ugebladet kontaktet en række naboer til Hørsholm Kirke. Henholdsvis i kavalerboligerne på Folehavevej og lejlighederne på Gl. Hovedgade ud til slotshaven.

Ingen af dem, vi talte med, føler, at kirkeklokkerne er generende. Heller ikke kvarter- og timeslagene.

"Jeg har boet her i 24 år og har aldrig været generet af det - og det er heller ikke noget, vi naboer her har talt om," siger Bodil på Folehavevej.

"Jeg hører det slet ikke. Kun når jeg er ude at gå tur i området. Det er en del af charmen, og jeg vil være ked af, hvis man ændrede det," lyder det fra hendes nabo Dorte.

På Gl. Hovedgade fanger vi på telefonen en kvindelig beboer, og hun lagde mærke til det i starten.

"Nu hører jeg det ikke mere. De kan ringe amok i weekenden kl. 7, og det har min søn været temmelig irriteret over. Derimod er bip-lydene fra fodgængerfeltet meget generende for mig," fortæller hun.

Erik Frost har boet i Gl. Hovedgade i 50 år, og han kan godt lide lyden.

"Vi har vænnet os til det, og det rører os ikke. Men jeg kan huske, at vi engang havde gæster fra Canada, og de var meget påvirket," siger han til Ugebladet.

Støjmåling af timeslag

Med støjmåling-app'en på et Apple Watch har Ugebladet målt støjniveauet ved et af Hørsholm Kirkes timeslag - uden det dog er en indikator for, at det ikke kan være til gene for nogle mennesker.

Her viste det 72-73 db ved tårnuret slag - men stadig i det grønne felt, hvor det ikke påvirker ens hørelse - mod 46-48 db før og efter slagene.

Med et Apple Watch målte Ugebladet støjniveauet foran Hørsholm Kirke, da det slog timeslag. Det slog op til 72-73 db, men viste stadig et 'grønt lydniveau'. Foto: Morten Timm

FAKTA om de kirkelige ringninger
De kirkelige ringninger/religiøse ringninger omfatter primært følgende ringninger:
  • Morgen- og aftenringning
  • Ringning ved gudstjenester, dvs. de faste gudstjenester, andre gudstjenester og ringning om aftenen før store bededag.
  • Kimning
  • Ringninger ved f.eks. vielser og begravelser.


Fravigelse af de gældende regler for klokkeringning og kimning i kirkeligt øjemed kan tillades af biskoppen efter forhandling med menighedsrådet.


Læs mere om de kirkelig/religiøse ringninger HER
arrow Hørsholm Kirke inviterer udenfor
19. maj 2021 kl. 05:18 Opdateret: kl. 16:54
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?