En Dobermann hund var en dårlig vagthund, da der søndag formiddag ved 10-tiden blev stjålet en sort lædermappe af mærket Louis Vitton.
Det skete fra en bil, der holdt parkeret på Sandbjergvej. En rude blev knust, og derefter forsvandt mappen, der indeholdt private papirer og et speedbådskørekort samt en nøgle til et sommerhus.
Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse bagruden. Også en bil, som holdt parkeret på Smidstrupørevej har været udsat for indbrud.
Dette tyveri er sket søndag mellem klokken 13.50 og 16.30.
Her har tyven ligeledes knust bagruden på bilen, og har herefter stjålet en taske med sko, tøj, smykker og en tablet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her