22. september 2021
En af Max Christensens kunder kom forbi med en kurv tl bankmanden, der kan se tilbage på 50 år i Nordea - 32 af dem i Hørsholm. Foto: Fred Jacobsen
En af Max Christensens kunder kom forbi med en kurv tl bankmanden, der kan se tilbage på 50 år i Nordea - 32 af dem i Hørsholm. Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kuponjern, bankbog og checks: Max overlevede det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kuponjern, bankbog og checks: Max overlevede det hele

Bankmanden fra Hørsholm kunne forleden se tilbage på 50 år i samme virksomhed og glæder sig nu til at hans tal og tale kommer andre til gode

Hørsholm - 04. august 2021 kl. 14:30
Af Fred Jacobsen

Man skal ikke være særligt længe i et rum sammen med Max før det bliver tydeligt hvad han mener, når han siger, at hans liv er tal og tale.

arrow Læs også: Rådgiver i en halv menneskealder

Manden snakker gerne og længe, og når det kommer til tal, giver det et lille sæt i kroppen, så peger han kort på dig, bank let i bordet og finder så lynhurtigt det tal på en skærm, som han gerne vil forklare.

"Jeg tror, jeg snakker 90 procent af tiden, når jeg har møde med en kunde - og når jeg joker med, at jeg jo er en type, der falder i med væggen, så kigger folk bare underligt på mig."

Man gik ikke hjem, før kassen stemte
Max, bankmand

66-årige Max Christensen falder ikke i med væggen. Men når denne måned rinder ud, skal han finde andre måder at anvende sin kærlighed til tal og tale på.

En dag ad gangen

"Jeg har sådan set ingen planer, tager en dag ad gangen. Jeg kan dog godt se mig som besøgsven og som én der hjælper andre. Med tal, for eksempel. Ellers kommer de der jo til at fylde meget," siger han og peger på et billede af barnebarnet Nor på 20 måneder, som han har på sit skærmbillede. Der er også Vilja på fem år og et formandsskab i grundejerforeningen på Mikkelborg Allé, hvor Max bor sammen med Lotte, som han blev gift med for 31 år siden.

De huslige pligter

Samme Lotte, som mener, at det er "fantasiløst" at være i samme job i så mange år, men som nu glæder sig til at overdrage "samtlig huslige pligter" til Max, når han efter afskedsreceptionen den 27. august ikke længere møder ind på glasburet i Nordea-afdelingen i Hovedgaden.

Her er bordet hvidt og blankt - bortset fra en lille bærbare pc, et stykke papir og en solcelledrevet "old school" regnemaskine som levn fra en svunden tid.

"Men den ka' lægge til og trække fra. Jeg håber, jeg kan få den med hjem," siger Max Christensen med et skævt smil.

Med 50 år på bagen har han taget alle skridtene fra at klippe obligationskuponer, udfylde og afstemme bankbøger i hånden, sende checks frem og tilbage, til en nu kontant- og papirløs verden, hvor det meste kan klares ved at trykke på en knap, så oplysninger om bankkunderne kan fremkaldes på få sekunder.

"Og kassen blev afstemt hver aften. Man gik ikke hjem, før kassen stemte."

Det var elevarbejde

Max har op- og overlevet både bankbog, checks, veksler og - kuponjern.

"Jamen, til hver termin kom de, der ejede obligationer, i banken. Så skulle der klippes kuponer fra et ark. De skulle så hver især puttes i et brev og sendes til den kreditforening, der havde udstedt dem, så ejerne kunne få deres renter udbetalt. Først klippede vi kuponerne enkeltvis, altså med saks, siden blev det klaret med et kuponjern, man kunne bruge til at stanse kuponerne ud med. Det var elevarbejde. Jeg brugte nogen gange en hel dag på det," erindrer Max med lidt hovedrysten.

Kernen i hans arbejde har dog været rådgivning af kunder, hvor ikke mindst det personlige møde spillede en rolle. I 40 år, en halv menneskealder, er det det han har kredset omkringt: Tal og tale.

Vi lever jo lidt i et overvågningssamfund
Max, bankmand

"Indtil for få år siden gik kunderne ned i banken og mødte bankmanden. Det var hvad man gjorde. I dag foregår det pr. telefon eller computer, og man får første ledige medarbejder. Jo, jeg har da haft kunder, der ville vente til jeg var tilbage fra ferie. Ældre kunder vil dog stadig gerne tale med den de plejer at tale med, de unge napper den der er ledig. Den der med 'jeg vil tale med Max' er ved at dø," lyder det fra den erfarne bankmand, der midt under vores jubilæumssnak bliver kaldt ud til en kunde.

Der skal indlevelse til

Kort tid efter kommer han tilbage med en kurv i favnen med alskens lækkerier.

"Nu bliver jeg helt rørt," siger han og fortæller, at kurven kom fra "en ganske almindelig kunde", der ikke sev kunne komme til Max' afskedsreceptionen den 27. august.

Tilbage til de personlige møde: Dem havde Max en overgang 3-4 af om dagen, og de mange møder face to face har givet ham en evne til hurtigt at lære folk at kende.

"Nu er jeg jo ikke psykolog, men der skal noget indlevelse til for at se kundernes problemer. Og meget ofte er det jo sådan, at når man kender hinanden, så finder man også ud af noget," forklarer Max Christensen. Han synes rådgiverjobbet er blevet nemmere i dag, fordi de fleste vigtige oplysninger er samlet og er nemme og hurtige at nå frem til.

Overvågningssamfundet

"Vi lever jo lidt i et overvågningssamfund," lyder refleksionen.

De nye digitalt muligheder har dog ikke kunnet dæmme op for aktuelle flaskehalse, der er opstået på grund af et bugnende boligmarked.

"Ekspeditionstiderne for lån er lange. Men så laver man selvfølgelig løsninger, så folk kan komme videre," siger den erfarne rådgiver.

Elevatorbunden forsvandt

Efter 50 år træder Max Christensen ved udgangen af denne måned ind i pensionisttilværelsen med et helbred, der ifølge hans egen hukommelse er blevet udfordret et par gange:

Da hans chef for 4-5 år siden smittede ham med influenza, og da han fik en diskusprolaps, da han den 27. oktober 2017 trådte ind i en elevator uden en bund, hvor sådan én skulle være.

Kort forinden havde anlægsgartner Peter Larsen jaget sin pælespade ned i et højspændingskabel i forbindelse med at sætte et cykelstativ op ved det daværende Hørsholm Apotek - og slukket for al strøm i bymidten.

Den tredje halvleg

Derfor var elevatorens bund ikke, hvor Max Christensen forventede den. Med det kedelige resultat, at han faldt ned i et hul og pådrog sig en diskusprolabs i ryggen.

Den forhindrer ham dog ikke til fortsat at spille fodbold med gutterne i Tikøb en gang om ugen.

"Spille og spille," siger han med et glimt i øjet, "og så hører der jo en tredje halvleg til, " tilføjer han.

Synes du, at kommunen er der for dig?