18. juli 2018
Marie Carmen Koppel giver en ekstra koncert i Hørsholm, da billetterne til den første koncert er blevet revet væk.
Marie Carmen Koppel giver en ekstra koncert i Hørsholm, da billetterne til den første koncert er blevet revet væk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koppel giver ekstra julekoncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koppel giver ekstra julekoncert
Hørsholm - 12. december 2017 kl. 06:25
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke første gang at Marie Carmen Koppel må give dobbelt koncert i Hørsholm, hvor hun har et stort og trofast publikum. Hun har gæstet byen ved juletid gennem de sidste elleve år, først i Trommen og de sidste otte år i Hørsholm Kirke, så det efterhånden godt kan kaldes en fast juletradition. Årets julekoncert i Hørsholm Kirke søndag den 17. december om aftenen er blevet udsolgt på rekordtid, og det er derfor i al hast blevet besluttet at arrangere en ekstra koncert, som finder sted samme dag klokken 16.30.

- Det kom ikke helt bag på Marie, da jeg ringede og fortalte, at der nu var udsolgt i Hørsholm og spurgte, om hun og hendes tre musikere var friske på at give en ekstra-koncert, så folk ikke skulle gå forgæves efter billetter, siger arrangementskoordinator Jerry Ritz på vegne af foreningen Kulturforsyningen.

Marie Carmen Koppel er glad for den opbakning, hun oplever i Hørsholm.

- Det er en kæmpe glæde for mig igen i år at skulle spille to julekoncerter i Hørsholm Kirke. Netop disse koncerter og den tradition, betyder så meget for mig. Det er en ganske særlig kirke, som er så smuk. Det, i kombination med mine yndlings julesange og et vidunderligt publikum gør, at det bliver rigtig jul for mig, siger Marie Carmen Koppel og fortsætter:

- Jeg er dybt taknemmelig for den opbakning, jeg får i Hørsholm. Det gør jo, at vi kan bevare traditionen. Der er ikke en kirke med smukkere placering og ydre og skønnere kirkerum at synge i. Jeg glæder mig så meget.

Der er lidt af et familieforetagende som sædvanlig, når Marie Carmen Koppel synger i Hørsholm Kirke. Som noget nyt er hendes to faste musikalske akkompagnatører Steen Rasmussen (piano) og lillebroderen Benjamin Koppel (sax) blevet udvidet i år med faderen Anders Koppel (hammondorgel). Anders Koppel er kendt for at være en stifterne af Savage Rose sammen med sin bror Thomas og for sit mangeårige indsats i ensemblet Bazaar med bl.a. Peter Bastian. Ikke alene har hun både sin far og lillebror med på scenen, hun har også sin datter Celeste med, som sammen med pianisten Steen Rasmussens datter Clare vil passe den lille bod med Marie Carmen Koppels seneste cd-udgivelse.

Marie Carmen Koppel er i fuld gang med årets juleturné som startede den 23. november i Give og efter mere end 30 koncerter på en måned slutter med to koncerter på Læsø den 22. december. Billetsalget til ekstra koncerten den 17. december er i fuld gang på Billetlugen.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk