23. april 2021
Trommens og bibliotekets udvikling er noget Nadja Hageskov vil se tilbage på med glæde. Foto: Morten Timm
Trommens og bibliotekets udvikling er noget Nadja Hageskov vil se tilbage på med glæde. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativ profil genopstiller ikke: Mæt men ikke træt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservativ profil genopstiller ikke: Mæt men ikke træt

Efter 12 år lægger Nadja Maria Hageskov lokalpolitik på hylden

Opdateret 09. februar 2021 kl. 19:26
Hørsholm - 09. februar 2021 kl. 19:05
Af Fred Jacobsen

Når Hørsholms vælgere står i stemmeboksen tirsdag den 16. november og skal sammensætte en ny kommunalbestyrelse i Hørsholm, mangler der et navn på stemmesedlen.

arrow Læs også: SF: Kommunalbestyrelsen trænger til en vagthund

Nadja Maria Hageskovs optræder ikke på den, som den har gjort ved de seneste tre kommunalvalg. Efter 12 år i bystyret vælger den nuværende formand for Sport-, fritid- og kulturudvalget (SFKU) ikke at prøve igen.

"Jeg er ikke træt af politik. Mæt er nok det rigtige ord. Det er vel meget naturligt efter 12 år," siger hun til Ugebladet.

Beslutningen har været undervejs i nogle måneder, fortæller 45-årige Nadja Maria Hageskov.

Det var ikke svært

"Det var ikke været svært. Det er velovervejet, og jeg er helt afklaret, selv om politik er en stor del af mit liv," forklarer hun.

Beslutningen er et resultat af overvejelser om, hvad tid og kræfter fremover skal bruges på. I den øvelse er pendulet svinget over i retning af professionen som sygeplejerske og rollen som leder. Nadja Hageskov er daglig leder på et plejecenter i nabokommunen Fredensborg.

"Det er dog ikke på grund af arbejdet, jeg stopper," slår hun fast. Og det er heller ikke, fordi samarbejdsklimaet i Hørsholms lokalpolitik - og også i SFKU - i denne valgperiode har været vanskeliger end tidligere.

Coronaramt

"Hvis det skulle være årsagen, så skulle jeg have gjort det for længe siden," konstaterer hun.

End ikke coronavirusset, der i januar ramte Nadja Hageskov hårdt med hovedpine, kvalme, kraftige influenzalignende symptomer og 12 dage i isolation som følge, har påvirket beslutningen.

"Nej, det er - helt udramatisk - min beslutning om at bruge kræfterne anderledes."

Spændende og lærerigt

Når den konservative lokalpolitiker formelt tjekker ud af lokalpolitik til nytår, kan hun se tilbage på det hun kalder "12 spændende og lærerige år".

"Jeg er glad for, at jeg har kunnet sætte mit præg på kommunen. Og når jeg skal nævne noget, jeg er særlig glad for, er det, hvordan kulturhus Trommen og biblioteket har udviklet sig. Og at der er kommet gang i udviklingen af idrætsparken," fortæller hun og tilføjer:

"Samarbejde er vigtig for mig og at finde kompromis'et. Politik er for mig at gå ind i rummet og være enige om uenigheden. Og så gennem dialog få det bedste ud af det for en gruppe borgere."

Ærgerligt og forståeligt

Thomas Dyrbye, lokal konservativ formand, finder beslutningen ærgerlig og forståelig.

"12 år er lang tid at være beskæftiget med politik ved siden af sit faste arbejde. Så jeg kan godt forstå, at Nadja nu vil bruge sin tid på andre ting," lyder det fra Dyrbye.

Ordentlig og konstruktiv

"Selvfølgelig kommer jeg til at savne hende," siger borgmester og partifælle Morten Slotved.

"Nadja er en meget værdsat og vellidt kollega, som altid har stået på mål for ordentlighed og for gode og konstruktive løsninger," tilføjer han.

arrow Nye tal fra kommunen: Så meget koster PH Park
10. februar 2021 kl. 05:06 Opdateret: kl. 16:48
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?