16. november 2018
Borgmester Morten Slotved (K) varsler nu besparelser forud for budgetforhandlingerne næste weekend. Kommunens økonomi er nemlig presset på en række områder.Foto: Allan Nørregaard
Borgmester Morten Slotved (K) varsler nu besparelser forud for budgetforhandlingerne næste weekend. Kommunens økonomi er nemlig presset på en række områder.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune skal spare tocifret millionbeløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune skal spare tocifret millionbeløb
Hørsholm - 17. august 2018 kl. 05:12
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stram serviceramme og øgede udgifter på både det specialiserede voksenhandicapområde samt den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. Det er årsagerne, som tvinger borgmester Morten Slotved (K) til at finde sparekniven frem forud for budgetforhandlingerne næste weekend. Der skal findes besparelser for et tocifret millionbeløb, varsler borgmesteren.

- Vi har fået nogle udfordringer på det specialiserede voksenhandicapområde samt den kommunale medfinansiering, hvor vi forventer at bruge flere penge, end vi har budgetteret med, De udfordringer er vi nu i gang med at belyse yderligere, og det skal vi have helt styr på, siger Morten Slotved og fortsætter:

- Samtidig betyder den serviceramme, som er blevet fastlagt af regeringen og KL (Kommunernes Landsforening, red.), at vi er pressede. For at leve op til aftalen om servicerammen skal vi spare 22 millioner kroner, inden vi overhovedet kan begynde at tale om nye initiativer. Der er altså tale om en markant stramning.

På nuværende tidspunkt har Hørsholm Kommune endnu ikke overskredet budgettet på hverken det specialiserede voksenområde eller den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet. Men kommunens seneste budgetopfølgning viser et markant potentielt merforbrug på op til 20 millioner kroner af kommunens samlede driftsbudget på 1,4 milliarder kroner.

- Det er et problem, når vi som kommune forventer at bruge flere penge, end der er budgetteret med. Vi tager situationen alvorligt, siger Morten Slotved.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk