14. oktober 2019
Kunsthistoriker Bente Scavenius fortæller om Karen Blixens tegninger og kunstværker i den nye dokumentarfilm »Karen Blixen ? en fremmed fugl i dansk kunst«. 	Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Kunsthistoriker Bente Scavenius fortæller om Karen Blixens tegninger og kunstværker i den nye dokumentarfilm »Karen Blixen ? en fremmed fugl i dansk kunst«. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karen Blixen ville være kunstmaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen Blixen ville være kunstmaler
Hørsholm - 20. december 2018 kl. 11:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karen Blixen tegnede og malede fra barnsben, og som helt ung ville hun være billedkunstner. Hun opnåede sågar at komme på kunstakademiet. Selvom hun ikke blev kunstmaler, fik billedkunst stor betydning for hendes liv og forfatterskab.

For første gang bliver denne side af Karen Blixen belyst i en film. Det sker i dokumentarfilmen »Karen Blixen - en fremmed fugl i dansk kunst«, som er instrueret af Helle Solvang.

I filmen beretter kunsthistoriker Bente Scavenius om Karen Blixen som billedkunstner og om de tegninger og værker, der hænger i Karen Blixen hjem, Rungstedlund, herunder de smukke afrikanske portrætter. Hun fremhæver især Blixens evne til at fremkalde et menneskes personlighedstræk og særlige karakter.

Bente Scavenius fortæller også om Karen Blixens skuffelse over, at samtiden ikke værdsatte hendes værker. Karen Blixen var en "fremmed fugl i dansk kunst", dels fordi hun var optaget af 'den gamle verden' og dels fordi hun var alt for 'eksotisk' for den danske kunstscene i 1920'erne. I flere interviews har Karen Blixen fortalt om, hvor svært det var at få tid til at male, mens hun boede i Afrika og drev en kaffefarm.

Da hun vendte hjem fra Afrika i 1931, lagde hun pensel og farver til side og fokuserede på sit forfatterskab. Hendes litterære værker er inspireret af både hendes eget arbejde som kunstmaler og af andre kunstneres værker.

Man finder ligefrem hele passager i hendes litterære værker, som er direkte beskrivelser af malerier, hun var fascineret af.

Filmen bliver vist på Karen Blixen Museet torsdag den 17. januar klokken 17.00, hvor museet holder nytårskur.

Efter filmen er der en halv times 'talk' med Bente Scavenius og Helle Solvang, hvor der også vil blive læst uddrag af de Blixen-fortællinger, som er inspireret af berømte kunstværker. Efter filmen er der også både cava og kransekage.

soelberg

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede