10. juli 2020
Karen Blixen Museet åbner igen den 9. juni. Museet har brugt ventetiden på at renovere og bygge. Det fortæller museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
Karen Blixen Museet åbner igen den 9. juni. Museet har brugt ventetiden på at renovere og bygge. Det fortæller museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karen Blixen Museet ser frem mod åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen Blixen Museet ser frem mod åbning
Hørsholm - 01. juni 2020 kl. 12:42
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Karen Blixen Museet Rungstedlund åbner dørene den 9. juni. Mens museet har været lukket, har man udnyttet tiden til at sætte flere projekter i gang.

Det fortæller museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard.

- Vi har besluttet at igangsætte en række mindre byggeprojekter, som vi har fået fondsmidler til, siger museumsdirektøren, der samtidig løfter sløret for, at museet ved sin genåbning kan byde på nye indretninger af flere af Rungstedlunds rum.

Som det ser ud nu, er de danske museer underlagt en række restriktioner ved den kommende åbning, og på Karen Blixen Museet imødeser man åbningen med en vis opmærksomhed. Hvilke restriktioner, der gælder den 9. juni, har nemlig været svært at forudse.

- I første omgang er vi underlagt utroligt mange restriktioner, så vi kan ikke bare åbne og holde en kæmpe fest. Det er utrolig dejligt, at vi kan åbne, men det er også en forholdsvis kompliceret affære, fordi der er mange forholdsregler, som vi skal overholde. Vi er underlagt et forsamlingsforbud, så vi kan ikke holde arrangementer. Der er også en række hygiejne- og afstandskrav, som vi skal overholde, forklarer Elisabeth Nøjgaard og fortsætter:

- Vi følger udviklingen, mens vi forbereder os. Vi ser på, hvad udmeldingen bliver fra partierne i Folketinget, understreger museumsdirektøren.

Gennem den seneste tid har Karen Blixen Museet modtaget flere donationer i millionklassen, og det betyder, at museet har mulighed for at realisere en ny strategi kaldet »Et historisk hus med en rute ud i verden og ind i litteraturen«.

Blandt andet har Karen Blixen Museet modtaget godt 17 millioner kroner, hvor 5,5 millioner kroner kommer fra A.P Møller Fonden, 4 millioner kroner kommer fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og 5,5 millioner kroner kommer fra Augustinus Fonden. Allerede inden museet måtte lukke som følge af coronakrisen, var ombygningen af det originale tørreloft igangsat, og museets cafe og butik vil blive bygget om, når det kan lade sig gøre.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?