11. december 2018
Formanden for den konservative vælgerforening i Hørsholm, Tomas Dyrbye, beder sin partifælle i kommunalbestyrelsen, Thorkild Gruelund, om at stoppe med at blande sin politiske eksponering sammen med sin private sag om vej-ret til værtshuset Hubertus. Foto: Thomas Olsen
Formanden for den konservative vælgerforening i Hørsholm, Tomas Dyrbye, beder sin partifælle i kommunalbestyrelsen, Thorkild Gruelund, om at stoppe med at blande sin politiske eksponering sammen med sin private sag om vej-ret til værtshuset Hubertus. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: K-formand: Gruelund er gået for langt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K-formand: Gruelund er gået for langt
Hørsholm - 05. december 2018 kl. 20:47
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den konservative kommunalpolitiker Thorkild Gruelund er gået for langt i sine angreb på Hørsholm Kommunen i sin private sag om vejretten til værtshuset Hubertus, som han ejer sammen med sin hustru, Anne Gruelund.

arrow Læs også: Viceborgmester kan få værtshus-sag til at eksplodere

Det mener Tomas Dyrbye, der er formand for Den Konservative Vælgerforening i Hørsholm:

- Thorkild Gruelund har en privat sag med en privat ejendomsudvikler omkring en vejret. Sagen daterer sig øjensynligt tilbage til begyndelsen af 2000, hvor han erhvervede ejendommen, og har givet Gruelund anledning til offentligt, ved flere lejligheder, at rejse kritik af kommunens sagsbehandling, skriver Tomas Dyrbye i en pressemeddelelse.

Her står der videre:

- Der skal i den forbindelse ikke være tvivl om, at Thorkild Gruelund har ret til samme retfærdige sagsbehandling af myndighederne som alle andre borgere i samme situation. Uden at kende sagens detaljer må vi dog trygt overlade sagens behandling til rette myndigheder. Jeg beklager, at Thorkild Gruelund har udnyttet sin offentlige rolle på vegne af partiet til at skabe omtale af sin private sag, og jeg synes, at han er gået for langt i sine angreb. For det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vores repræsentanter holder private sager adskilt fra offentlige hverv, og at de ikke udnytter en fremtrædende position til fremme af et privat anliggende.

Formanden for den konservative vælgerforening understreger, at sagen må gå sin gang:

- Jeg vil opfordre Thorkild Gruelund, der har 25 års erfaring som kommunal politiker, til at stoppe den offentlige eksponering af sine private affærer, lyder det fra Tomas Dyrbye.

Frederiksborg Amts Avis har onsdag aften talt med Thorkild Gruelund og spurgt til en kommentar til udmeldingen fra formanden for den konservative vælgerforeningen:

- Det er ikke en sag mellem mig og en privat ejendomsudvikler. Det er en sag mellem min hustru og mig og Hørsholm Kommune, hvor Taksationskommissionen har givet os medhold. Derudover er sagen ikke fra år 2000. Sagen er fra den 22. april 2015, hvor Hørsholm Kommune efter vores og Taksationskommissionens opfattelse træffer en forkert afgørelse. Jeg bryder mig absolut ikke om dårlige sager i avisen. Heller ikke min egen. Men det skulle Hørsholm Kommune nok have tænke på noget før. For min hustru og mit vedkommende kan jeg sige, at det bestemt ikke har været rart at skulle slås med en hel kommune - med juridiske rådgivere og en meget stor »pengekasse«. Mere har jeg ikke at tilføje lige nu, lyder det fra Thorkild Gruelund.

arrow Kommune anker sag om politikers øl-adgang
28. november 2018 kl. 05:01 Opdateret: kl. 18:14
arrow Politiker vinder over kommune i øl-strid
14. november 2018 kl. 05:15 Opdateret: kl. 16:16
arrow Dommer inhabil i bitter øl-strid
19. juli 2018 kl. 04:06 Opdateret: kl. 17:31

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk