29. oktober 2020
Josefine Volqvartz (tv) og Marlene Westergaard er begge succesfulde, kvindelige iværksættere. De fortæller samstemmende, at der er plads til mange flere kvinder i iværksætterfaget, men at få desværre vælger det. Det kan der heldigvis gøres noget ved. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
Josefine Volqvartz (tv) og Marlene Westergaard er begge succesfulde, kvindelige iværksættere. De fortæller samstemmende, at der er plads til mange flere kvinder i iværksætterfaget, men at få desværre vælger det. Det kan der heldigvis gøres noget ved. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksættere: »Der er for få kvindelige rollemodeller«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksættere: »Der er for få kvindelige rollemodeller«
Hørsholm - 15. juni 2020 kl. 10:00
Af Sophus Zarrs Soelberg

Der mangler kvindelige rollemodeller i en verden, som typisk er domineret af mænd. Sådan lyder beskeden fra to succusfulde iværksættere, der mødes i en ny podcast.

Den ene har arbejdet i udlandet i 18 år og produceret nyhedsindslag til nogle af verdens største TV-stationer. I dag har hun startet et succesfuldt, dansk produktionsselskab. Den anden har startet sin egen smykkeforretning og har i løbet af få år udviklet forretningen fra at være en passion til at være et millionforetagende.

Fælles for de to er, at de begge er kvinder og savner andre kvindelige forbilleder i et iværksættermiljø, som synes domineret af mænd.

Det fortæller journalist og indehaver af Inspire Film Josefine Volqvartz og smykkedesigner og butiksindehaver Marlene Westergaard om i den nye podcast KvindeKompagniet.

Mænd udgør flertallet

Da Josefine Volqvartz for fem år siden kom hjem fra udlandet og etablerede sit produktionsselskab, oplevede hun selv, at iværksættermiljøet var meget præget af mænd. Nye tal bekræfter, at der er en udfordring på området.

- For et halvt år siden kom flere rapporter, som handlede om kvinder og iværksætteri i Danmark. På det tidspunkt valgte meget få kvinder at blive iværksættere. Faktisk var det kun 25 procent af de nye danske iværksættere, der var kvinder. Det er heldigvis blevet bedre, men det er stadig få kvinder, der vælger at blive iværksættere, og de har generelt hårdere vilkår end mændene, fortæller Josefine Volqvartz fra Rungsted, der står bag den nye podcast.

For Josefine Volqvartz blev tallene startskuddet til podcasten KvindeKompagniet, hvor kvindelige iværksættere fortæller om deres rejse i forbindelse med at starte egen virksomhed.

Hvem henter pengene?

I det seneste afsnit af podcasten KvindeKompagniet møder Josefine Volqvarts smykkedesigner og butiksindehaver Marlene Westergaard, der har sin forretning i Hovedgaden i Hørsholm.

De har begge prøvet at starte en virksomhed op fra bunden, og de fortæller samstemmende, at der er forskel på at være kvinde og mand, når det handler om at starte egen forretning.

- Eksempelvis er der stor forskel, når man taler om Venture kapital. Når det handler om at hente penge til en virksomhed, så får kvinder én procent af den samlede venture kapital, mens mændene får resten. Det var et »wake up call«, fortæller Josefine Volqvartz.

Tallene har hun fra analysen Nordic Startup Funding fra Unventional Ventures og fra Børsen, der i september 2019 skrev, at kvindelige iværksættere kun får én procent af venturekapitalen i Danmark, mens 98 procent af kapitalen går til virksomheder med mandlige stiftere. Den sidste procent tilfalder virksomheder med både mandlige og kvindelige stiftere. Og det er ikke kun i Danmark, den er gal, understreger Josefine Volqvartz.

Hun peger på en undersøgelse, som Dansk Erhverv har udarbejdet i marts 2020, hvoraf det fremgår, at Danmark halter efter andre lande, når det kommer til nye kvindelige iværksættere.

Rapporten ser på andelen af kvinder i alderen fra 18 til 64 år, som vælger at blive iværksættere, og den viser, at Danmark halter markant efter stort set alle andre OECD-lande. Kun omkring 4 procent af de danske kvinder er nye iværksættere, og det er væsentligt lavere end OECD-gennemsnittet, som ligger på 9,2 procent.

- Jeg har haft succes med min egen virksomhed, så jeg vil gerne gøre noget ved problemet. Derfor skabte jeg kvindekompagniet, som stiller skarpt på stærke og inspirerende iværksætterkvinder fra hele landet. Jeg vil gerne inspirere andre kvinder til at vælge iværksætterkarrieren og jeg tror på, at vi kan skubbe til udviklingen, lyder det fra Josefine Volqvartz, som konstaterer, at viljen er til stede i iværksættermiljøet.

Mangler kvindelige rollemodeller

Undersøgelsen fra Dansk Erhverv viser blandt andet, at manglen på kvindelige forbilleder og rollemodeller i iværksættermiljøet kan være medvirkende til, at mange kvinder får den opfattelse, at de er afhængige af en fast indkomst, fordi deres venner og familie er lønmodtagere.

Det kan derfor være nærliggende at vælge en karriere som iværsætter fra, men sådan burde det ikke være, fortæller Josefine Volqvartz.

- Der er heldigvis kommet mere fokus på kvindelige iværksættere i Danmark, men der er fokus på meget få, og de får en slags rockstjernestatus. Det betyder, at man utilgængeliggør iværksætteri. Vi kan gøre iværksætteri mere tilgængeligt, hvis vi i stedet sætter fokus på de historier og kvinder, som folk ikke har hørt om. Det skal være nogle, man kan spejle sig i, fortæller hun.

Rart med nogen at se op til

Marlene Westergaard fra WiOga savnede selv kvindelige forbilleder, da hun startede sin forretning for fem år siden.

- Det havde været rart at have nogen at se op til. Jeg ville gerne have et større iværksættermiljø for kvinder, for det betyder meget at sparre med andre og høre deres historier, siger Marlene Westergaard. Én af de ting, som Marlene Westergaard selv har måtte lære uden at have nogen at sparre med, er, hvor svært det kan være at styre tempoet i udviklingen af en forretning.

Hun fortæller, at det kan være nærliggende at invitere investorer ind i forretningen, når man står alene med ansvaret, men at hun har lært på den hårde måde, at det er bedre at have kontrollen selv. Det vidste hun heldigvis, da hun startede WiOga.

- Jeg har også hørt fra mange, at jeg burde få en masse investorer ind, så min forretning kan vokse sig kæmpestor, men jeg siger altid, at det har jeg faktisk ikke lyst til. Jeg har det fint med den størrelse, som forretningen har nu. Den vokser stille og roligt, og det var ikke blevet det samme, hvis tempoet havde været et andet. Jeg har skiftevis solgt og investeret og det har betydet, at jeg har lært meget undervejs. Jeg har fået mange slag, men jeg har også lært meget, og det har været med til at skabe min butik. Det handler om, at ens virksomhed og ens personlighed vokser i samme tempo, forklarer Marlene Westergaard.

Havde hun allerede vidst det, havde hun nok ikke taget imod penge fra en investor tidligere i hendes karierre, da hun drev et andet firma, men det gjorde hun og brændte fingrene. Hun forklarer, at det dengang ville have været en støtte, hvis hun havde vidst, at andre kvinder byggede succesfulde forretninger op i deres eget tempo.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?