28. oktober 2020
Glen Madsen (DF) ønsker by- og erhvervsdirektør Ole Stilling fyret, og har sagt det offentligt. Det er der ingen andre i kommunalbestyrelsen der bakker ham op i.
Glen Madsen (DF) ønsker by- og erhvervsdirektør Ole Stilling fyret, og har sagt det offentligt. Det er der ingen andre i kommunalbestyrelsen der bakker ham op i.
Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen har lyst til at diskutere direktørens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen har lyst til at diskutere direktørens fremtid

DF's Glen Madsen står på baggrund af gebyrsagen alene i Hørsholm Kommunalbestyrelse om at ville diskutere By-og erhvervsdirektør Ole Stillings fremtid offentligt

Opdateret 23. september 2020 kl. 19:52
Hørsholm - 23. september 2020 kl. 19:30
Af Fred Jacobsen

Der er stor ulyst i Hørsholms kommunalbestyrelses til offentligt at diskutere By- og erhvervsdirektør Ole Stillings fremtid som topembedsmand i kommunen.

arrow Læs også: Den mest sindssyge tid nogensinde: Derfor blev gebyrsagen glemt

Faktisk er det kun Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlem Glen Madsen, der mener, at det er den rigtige fremgangsmåde.

DF'eren gik fredag 18. september ud i offentligheden og meddelte, at han nu vil søge opbakning i kommunalbestyrelsen til at få Ole Stilling fyret. Dagen før informerede han borgmesteren.

Selv, fortalte Glen Madsen til Ugebladet, havde han mistet tilliden til direktøren. Isoleret set på grund af gebyrsagen, men også på grund af række sager, der ifølge DF'eren belaster direktøren.

Glen Madsen finder det eksempelvis usandsynligt, at direktøren ikke kendte til gebyrsagen før i september - på trods af, at kendelse fra Byggeklageenheden nåede kommunens administration allerede i januar - og han bryder sig ikke om, at direktøren "tørrer den af" på en medarbejder i administrationen, at ingen blev informeret.

Under alle omstændigheder, siger Glen Madsen, ansvaret direktørens.

SAGEN KORT
  • 24. januar siger Byggeklageenheden i en kendelse, at Hørsholm Kommune siden 2015 har opkrævet for meget i gebyr i 712 byggesager.
  • Kommunen har faktureret pr. påbegyndt halve time efter anbefalinger fra Kommunalteknisk Chefforening fra 2014.
  • Byggeklageenhedens kendelse siger, at gebyret skal faktureres minut for minut.
  • Kommunen går straks i gang med at opkræve gebyret efter den ny model og undersøger nu, hvordan pengene kan betales tilbage til de berørte borgere.
  • 16. september går kommunen ud med en pressemeddelelse om, at den blev underkendt i kendelsen og står til at skulle tilbagebetale ca. tre millioner. Samme dag orienteres kommunalbestyrelsen.
  • Dagen efter orienteres Miljø- og planlægningsudvalget.
  • Direktør for By og erhverv, Ole Stilling, kalder det "en fejlvurdering", at politikerne ikke straks blev orienteret om kendelsen.
Opbakning til direktionen

Borgmester Morten Slotved (K) gik allerede samme dag ud og kaldte Glen Madsens fremgangsmåde for "mærkelig og ikke ordentlig", og tilføjede:

"Gebyrsagen er beklagelig og absolut ikke tilfredstillende. Men den er ikke fyringsgrund."

Han understreger tillige, at han bakker op om direktionen som helhed og Ole Stilling i særdeleshed.

V: Den tager vi internt

Ann Lindhardt V): "Venstre diskuterer ikke personalesager i pressen, dem tager vi internt. Venstre har både i Miljø- og planlægningsudvalget og til borgmesteren i sidste uge rejst kritik af, at vi ikke politisk tidligere er blevet informeret om problemerne vedrørende byggesagsgebyret samt advokatundersøgelsen heraf. Det er utilfredstillende, at vi ikke er blevet orienteret tidligere."

S: Ikke i pressen

Niels Lundshøj (S): "Jeg kunne aldrig drømme om at diskutere personalesager i pressen."

Henrik Klitgaard (R): "Hvis sådan noget overhovedet skal diskuteres, så skal det være i Økonomiudvalget. I øvrigt har Ole Stilling min fulde opbakning."

Annette Wiencken (UP): "Jeg drøfter ikke personalesager i offentligheden - hverken på direktør- eller noget andet niveau."

En småplat holdning

Thorkild Gruelund (Socialkonservative): "Ugebladet er en fantastisk lokalavis. Jeg glæder mig til hver uge at læse områdets historier og debatindlæg. Næsten alle emner kan debatteres i Ugebladet.

En undtagelse er personalesager.

Min holdning, som politiker, til direktørerne debatterer jeg i det ansvarlige udvalg Økonomiudvalget. Faktisk ærgrer den snak om direktøren mig. Jeg vil meget hellere tale om, vi fra kommunens side har en lidt småplat holdning til vores borgere. Vi har jo på uærlig vis hentet tre millioner op af borgernes lommer."

Skal ikke hænges ud

Jakob Nybo (LA): "Jeg forsøger at være et anstændigt menneske samt et professionelt bestyrelsesmedlem. Derfor tager jeg også drøftelser om en evt. direktørfyring i Økonomiudvalget, som er ansættelses- og fyringsudvalg for direktører. En direktør skal ikke hænges ud i pressen. Det vil være utilstedeligt og urimeligt."

arrow Borgmester: Direktøren lyver ikke og skal ikke fyres
18. september 2020 kl. 17:31 Opdateret: kl. 15:52
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?