25. oktober 2021
Hovedgaden 49 i 1877. I vinduet for neden ses købmand Chr. P. Hansen. Foran porten ses kaffehandler Axel Hansen og naboen, saddelmager Merling. Chr. P. Hansen havde først overtaget driften af faderens, Knud Hansens, forretning I 1876. Foto: Hørsholm Lokalarkiv
gallery icon

Se billedserie

Hovedgaden 49 i 1877. I vinduet for neden ses købmand Chr. P. Hansen. Foran porten ses kaffehandler Axel Hansen og naboen, saddelmager Merling. Chr. P. Hansen havde først overtaget driften af faderens, Knud Hansens, forretning I 1876. Foto: Hørsholm Lokalarkiv
Foto: Hørsholm Lokalarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad tabes materielt vindes kulturelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad tabes materielt vindes kulturelt

Lokalarkivet har set nærmere på Hørsholm Biblioteks 150 år lange historie

Hørsholm - 10. oktober 2021 kl. 09:00
Af Hans Jørgen Winther Jensen, ph.d. museumsinspektør og arkivleder
arrow Læs også: Se billederne fra 150 års festdag: Stadig et hit hos børn og voksne

HISTORISK En økonomisk katastrofe. Sådan må Hørsholm bys næringsdrivende have følt det, da husarerne i 1866 blev trukket bort fra Hørsholm.

Menige, underofficerer og officerer må have skæppet godt i kassen hos håndværkere, handlende og hos de beboere, hvor nogle af dem havde indlogeret sig. Og mon ikke værtshusholderne på Postholdergården og Amsterdam Kro har nydt godt af den militære tilstedeværelse?

Udviklingen i Hørsholm sogns befolkningstal synes da også at have bekræftet de værste anelser. Det faldt med små 25% fra 1860 til 1870.

Farvel til købstaden

En politisk katastrofe. Sådan må mange hørsholmere have følt det, da byen i forbindelse med den nye købstadslov, som trådte i kraft 1. januar 1869, gav afkald på retten til at kalde sig købstad. Godt nok havde byen været købstad langt mere af navn end af gavn - men alligevel. Nu var man kun en almindelig landkommune med et sogneråd og en sognerådsformand.

En trøst i det økonomiske mørke må det dog have været, at egnens bønder og proprietærer stadig nød godt af høje kornpriser og langsomt men sikkert var i færd med at udskifte korn med malkekøer og svin. Det gav dem en købekraft, som også må være kommet Hørsholm til gode.

Men der var da heldigvis også andre lyspunkter.

Hirschholm Distrikts Ugeblad hed datidens lokale avis. Indtil 1. april 1871. Da ændrede den nye redaktør, Theodor B. Andersen, navnet til Hørsholm Avis, og den udkom 3 gange om ugen. Senere hver dag.

Start med 600 bøger

I sommeren 1871 udsendtes en opfordring om at yde gaver i form af penge og bøger til et "Folkebibliotek for Hørsholm og Omegn", og i Hørsholm Avis 1. november 1871 kunne sognepræst Chr. Gad meddele, at biblioteket nu havde ca. 600 gode bøger af skønlitterært, religiøst, historisk og landøkonomisk indhold, som kunne lånes fra udlånet i præsteboligen - hver onsdag og lørdag eftermiddag, formedelst 3 mark årlig og 2 mark halvårlig for lånet af to bøger (en skønlitterær og en af de andre). For at tjene til det årlige kontingent, skulle en ufaglært arbejder af med 7-8 timers løn.

En længere artikel om Hørsholm Biblioteks historie kan du læse på Museum Nordsjællands hjemmeside under lokalarkiver/Hørsholm historier

arrow Hørsholm Bibliotek fylder 150 år
20. september 2021 kl. 16:09 Opdateret: kl. 08:25
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?