26. maj 2020
Den nordlige del af Rungsted får ny lokalplan, der skal være med til at sikre området som et attraktivt villakvarter. Forslaget til lokalplanen er på nuværende tidspunkt i høring. Foto: Hørsholm Kommune
Den nordlige del af Rungsted får ny lokalplan, der skal være med til at sikre området som et attraktivt villakvarter. Forslaget til lokalplanen er på nuværende tidspunkt i høring. Foto: Hørsholm Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad skal der ske med den nordlige del af Rungsted?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skal der ske med den nordlige del af Rungsted?
Hørsholm - 18. maj 2020 kl. 12:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I april besluttede kommunalbestyrelsen i Hørsholm at sende et forslag til Lokalplan 173 for den nordlige del af Rungsted i offentlig høring.

Det betyder, at borgere fra den 15. maj 2020 til den 11. august 2020 kan give deres besyv med i forhold til den forslåede lokalplan, der dækker området i den nordlige del af Rungsted, og som ligger i den nordøstlige del af Hørsholm Kommune.

Formålet med lokalplanen er at sikre området som et attraktivt villakvarter, og der opsættes retningslinjer for fremtidigt byggeri og udviklingen af området som helhed. I forbindelse med den nye lokalplan udtaler formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, Jan H. Klit (K):

- Området er et af kommunens attraktive villakvarterer, der særligt er karakteriseret ved det åbne og grønne udtryk. Det ønsker vi at bevare.

Med lokalplanen tages der stilling til, hvilke forhold Hørsholm Kommune fremadrettet ønsker at regulere for at bevare området som et attraktivt villakvarter særligt omkring grundstørrelser, bebyggelsesprocent, antal etager samt det grønne udtryk.

- Et af de forhold, som vi har valgt at skrue på, er bebyggelsesprocenten for villaområderne. Her nedjusterer vi bebyggelsesprocenten fra kommuneplanrammen på 30 procent til 25 procent i lokalplanen. Det, vurderer vi, vil være med til at bevare områdets åbne karakter med plads mellem husene, lyder det ydermere fra Jan H. Klit.

Giv din mening til kende

Til og med den 11. august 2020 er det muligt at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til lokalplanforslaget.

Hørsholm Kommunalbestyrelse inviterer også til borgermøde den 10. juni, hvor formålet er at høre borgernes meninger til lokalplanforslaget. Man kan tilmelde sig mødet via kommunens hjemmeside.

Jan H. Klit udtaler i forbindelse med planlægningen af borgermødet:

- Vi glæder os i Miljø- og Planlægningsudvalget til at præsentere og drøfte lokalplanforslaget med borgerne i området. Netop nu afventer vi de fremtidige retningslinjer for større forsamlinger, der vil have indflydelse på, om borgermødet skal holdes virtuelt, eller om vi kan mødes fysisk med god afstand til hinanden. Vi håber under alle omstændigheder, at mange borgere har lyst til at deltage i mødet og give deres input.

Forud for lokalplanen har der været udarbejdet et tillæg til den eksisterende plan for området, der bærer navnet »Partiel byplan nr. 6« vedrørende dobbelthuse og tofamiliehuse. Tillægget skal gælde frem til, der er udarbejdet nye lokalplaner, som tager stilling til under hvilke forudsætninger, der må opføres tofamiliehuse og dobbelthuse.

Den nærværende lokalplan, som er den første lokalplan indenfor området, er udarbejdet sideløbende med, at tillægget er blevet behandlet politisk. Alle høringssvar, der er indkommet i forbindelse med tillægget, vil derfor blive behandlet sammen med de kommende høringssvar til de nye lokalplaner.

Forslaget til den nye lokalplan kan ses her

Tilmelding til borgermødet kan ske her

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?