23. september 2021
Martin Spang Olsen fortolker motiver fra lokalområdet gennem sine malerier. Han vil selv være til stede, når My Beautiful Gallery holder genåbning den 5. juni.  		Maleri: Martin Spang Olsen
gallery icon

Se billedserie

Martin Spang Olsen fortolker motiver fra lokalområdet gennem sine malerier. Han vil selv være til stede, når My Beautiful Gallery holder genåbning den 5. juni. Maleri: Martin Spang Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hov, hvad var det: Se din by fra en helt ny vinkel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hov, hvad var det: Se din by fra en helt ny vinkel

Med en blanding af silketryk, fotografier og malerier vil My Beautiful Gallery ved Rungsted Kyst Station hylde Hørsholm og Rungsted. Galleriet har fået flere lokale kunstnere til at give deres bud på, hvordan man kan opleve byen fra en helt ny vinkel.

Hørsholm - 30. maj 2021 kl. 13:31

Når månelyset falder rigtigt, fremstår Kavalerbygningen på Folehavevej i et helt særligt skær, der sender tankerne i retning af eventyrets land. Mens øjnene glipper, må forstanden prøve at finde svar på, om genskæret i græsset stammer fra Kavalerbygningens vinduer, eller om det er en af vinterens frostklare nætter, der får jorden til at lyse op. Måske giver lyset fra vinduerne genskær i det frosne græs. Måske lader blikket sig bedrage.

arrow Læs også: Bag vognporten gemmer der sig et helt træningscenter

Sådan kan tankerne vandre, mens øjnene bevæger sig langs de røde murstensvægge i My Beautiful Gallery ved Rungsted Kyst Station.

Her er galleristerne Torsten Leschly og Benedicte Toft Andersen lige nu ved at gøre klar til galleriets store genåbning, der finder sted på lørdag den 5. juni. Genåbningen bliver en hyldest til Hørsholm og Rungsted og i den anledning har galleriet fundet tre lokale kunstnere, der alle har et særligt blik på deres by.

Når Kavalerbygningen på Folehavevej kan fremstå som taget ud af et eventyr, skyldes det, at Peter Leschly, en af de tre udstillere, står bag kameraet. Fotografiet er taget af Peter Leschly

- Vi holder den helt store åbning - igen - den 5. juni, hvor vi har planlagt en hyldest af Hørsholm og Rungsted. Vi har tre kunstnere, der alle har arbejdet med - og udviklet - motiver, som er inspireret af lokalområdet, fortæller gallerist Torsten Leschly, da Frederiksborg Amts Avis lægger vejen forbi galleriet i den gamle ventesal.

Til udstillingen kan man både opleve malerier, fotografier og silketryk, når Martin Spang Olsen, Peter Leschly og Benedicte Toft Andersen selv giver hver deres bud på, hvordan man kan opleve Hørsholm og Rungsted fra en ny vinkel.

Genkendelige motiver

Benedicte Toft Andersen, der har arbejdet med silketryk i mange år, vil endnu ikke fortælle, hvilke motiver hun har på vej. Det skal være en overraskelse den 5. juni, når galleriet på grundlovsdagen holder stor genåbning helt fra klokken 14.00 til 23.00.

- Jeg har udvalgt motiver i Rungsted, som er en overraskelse. Dem, der kommer i Rungsted, vil genkende motiverne, fortæller Benedicte Toft Andersen om værkerne, der hylder byen, hvor hun selv er vokset op. I den forbindelse forklarer hun, hvorfor galleriet har valgt at hylde byen til sin genåbning.

- Nu er vi åbnet igen, og det ligger os meget nært at lave en begivenhed for de lokale. Det er dem, vi møder og taler med. Dem vil vi gerne invitere ind igen, nu hvor vi åbner for alvor. Vi vil også gerne gøre opmærksom på, hvad vores by egentlig byder på, og hvor vi selv kommer fra, fortæller hun.

En god historie

Når Kavalerbygningen på Folehavevej kan fremstå som taget ud af et eventyr, skyldes det, at Peter Leschly, en af de tre udstillere, står bag kameraet.

Han står til hverdag bag et bureau, der beskæftiger sig med kommunikation og markedsføring, og så har han certifikat til at styre en drone, hvilket betyder, at han kan vise kendte motiver fra en vinkel, man sjældent ser - nemlig oppefra. Arbejdet med ord og billeder har han taget med på den nye udstilling.

- Det er altid sjovt at fortælle en god historie. Det forsøger jeg at gøre med billeder og ord, forklarer Peter Leschly, inden han fortsætter:

- Jeg synes det er fedt, når folk har et forhold til de billeder, jeg har taget. Hvis folk skal relatere til billeder, hjælper det, at billederne forestiller noget, de kender, og folk kender virkelig deres by. Samtidig fortæller jeg historier om det, jeg tager billeder af, forklarer fotografen, der altså ikke lader et billede stå alene.

Ved siden af de udstillede billeder vil han præsentere små tekster, der skaber en fortælling og indrammer billedet - om man vil - med en personlig fortælling.

- Det handler om at se byen fra en ny vinkel, som fotografen og kommunikatøren selv udtrykker det.

My Beautiful Gallery holder officiel genåbning lørdag den 5. juni, men der er allerede begyndt at ske lidt i galleriet igen. Dagen inden genåbningen er der således planlagt en allerede udsolgt koncert med Dodo fra Dodo and the Dodos, og der vil løbende blive offentliggjort flere arrangementer, der ligeledes hylder byen, på galleriets hjemmeside www.mybg.dk.

arrow Opdag din by: Skoven gemmer på forsvundne verdener
31. maj 2021 kl. 06:33 Opdateret: kl. 14:52
arrow BOGANBEFALING: Et godt grin på vej til helvede
30. maj 2021 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:52
Stemmer du til kommunalvalget i år?