16. oktober 2018
Normalt er det HUI (i røde trøjer), der træner på grønsværen i Idrætsparken, men for en kort stund levede drømmen om at få et EM-landshold til byen. Hørsholm Kommune har dog besluttet ikke at investere de omkring 400.000 kroner, det kræver, at leve op til UEFAs krav til træningsfaciliteterne under EM 2020. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Normalt er det HUI (i røde trøjer), der træner på grønsværen i Idrætsparken, men for en kort stund levede drømmen om at få et EM-landshold til byen. Hørsholm Kommune har dog besluttet ikke at investere de omkring 400.000 kroner, det kræver, at leve op til UEFAs krav til træningsfaciliteterne under EM 2020. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørsholm melder sig ud af EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørsholm melder sig ud af EM
Hørsholm - 05. oktober 2018 kl. 05:34
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldbanerne ved Hørsholm Idrætspark bliver ikke træningscenter ved EM i fodbold i 2020. Hørsholm Kommune vil nemlig ikke bruge de over 400.000 kroner, det koster, at lave de udbedringer, som UEFA kræver af faciliteterne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis fredag.

Ifølge Hørsholm Kommune lever faciliteterne i Hørsholm Idrætspark allerede op til de fleste af UEFA's minimumskrav, men udbedringer af banens stand, udbedringer af omklædningsrum, tilskuerpladser, mediefaciliteter samt personale til særlige lejligheder anslås altså alligevel at løbe op i knap 450.000 kroner.

- Forslaget var lagt frem som et spørgsmål om, om vi ville allokere midler til det. Det har vi ikke mulighed for, for vi har ingen frie midler udover vores puljer. I første omgang havde vi sendt det videre til budgetforhandlingerne, og hvis det var noget, man virkelig mente, man ville prioritere, var det der, man skulle tage det op. Jeg tog det ikke selv op, da jeg ikke mente, det var passende i den situation, vi stod i rent økonomisk, siger Nadja Maria Hageskov (K), formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget.

Liberal Alliances Jakob Nybo, der er medlem af Sport-, Fritid- og Kulturudvalget, ville dog gerne have tømt en pulje for at få et EM-hold til byen.

- Pengene kunne findes, hvis der var politisk vilje. Jeg synes, det ville være en fantastisk mulighed at få EM til landsbyen Hørsholm. Det ville være en god måde at brande Hørsholm, og investeringen ville også komme sporten til gode fremadrettet. Jeg synes, 400.000 kroner til branding af Hørsholm ville være rigtig godt givet ud, siger Jakob Nybo.

Han langer ud efter sine kollegaer i Sport-, Fritid- og Kulturudvalget:

- Jeg synes, udvalget er for uambitiøse, og de formår ikke at se ud over Hørsholms grænser.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag...

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk