26. februar 2021
Thorkild Gruelund har torsdag eftermiddag offentliggjort, at han har stiftet et nyt parti i Hørsholm. Navnet er SocialKonservative og får listebogstavet »Q«. Foto: Allan Nørregaard
Thorkild Gruelund har torsdag eftermiddag offentliggjort, at han har stiftet et nyt parti i Hørsholm. Navnet er SocialKonservative og får listebogstavet »Q«. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørsholm har fået et nyt parti...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørsholm har fået et nyt parti...
Opdateret 14. maj 2020 kl. 17:47
Hørsholm - 14. maj 2020 kl. 17:28
Af Lars Sandager Ramlow

Rygterne har svirret længe, og torsdag eftermiddag blev det ganske vist. Den tidligere konservative veteran i Hørsholm, Thorkild Gruelund, har stiftet sit eget, nye parti »SocialKonservative«.

arrow Læs også: Spidskandidat tegner logo for andet parti

- På økonomiudvalgsmødet onsdag under meddelelser orienterede jeg mine kollegaer om mine planer. Partinavnet er godkendt af Indenrigsministeriets valgudvalg. Som politisk aktiv i tæt på 60 år i Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom, som kommunalbestyrelsesmedlem i 26 år og som tidligere folketingskandidat var det da med stor sorg, at jeg blev tvunget til at forlade mit gamle parti sidste år. SocialKonservative er kun i sin spæde start, så det er med en god portion ydmyghed, jeg tager fat på projektet, skriver Thorkild Gruelund i en pressemeddelelse.

Han understreger, at lokale kræfter - altså borgere, som har udtrykt sympati for at støtte projektet - skal være med i udarbejdelsen af det egentlig politiske program frem til kommunalvalget den 16. november 2021.

- Som stifter af partiet har jeg nogle pejlemærker. For at beskrive, hvor SocialKonservative ligger i det lokalpolitiske »landskab«, siger Thorkild Gruelund.

Pejlemærker

Han giver nogle eksempler:

  • Respekt for borgerne! Det er første pejlemærke. En kommune er et fælleskab. Vi borgere, som er fællesskabet, må aldrig glemme at respektere hinanden. Fællesskab og respekt er grundlæggende værdier.

  • Naturligvis skal vi udvikle og forny Hørsholm. Når vi udvikler, så skal vi altid huske at spørge os selv, hvordan gavner de forandringer den enkelte borger? Hvordan gavner det Hørsholm? Det gælder alle, som er med i processen - embedsmænd, økonomer, arkitekter, politikere etc.

  • Til stadighed skal vi have fokus på, at vi ikke unødigt konverterer timer fra social- & sundhedspersonale, pædagogiske medarbejdere og lærere til DJØF-timer. Det er kerneopgaven, vi skal koncentrere os om!

  • Vi skal glæde os med de, som kan og vil selv. Og holde 'hånden' under de, som ikke har de muligheder og evner.

  • Svage borgere - ældre såvel som handicappede - skal behandles ordentligt, med respekt og værdighed. Vi kan kun løse den opgave med veluddannede medarbejdere, som virkelig vil deres arbejde.

  • Skat er en nødvendighed! Men må aldrig overdrives. Pengene ligger bedst i borgernes lommer.

- Jeg ser frem til, at komme i gang med SocialKonservative. Man kan nok kalde mig et politisk »dyr«. Jeg brænder for projektet, lyder det fra Thorkild Gruelund.

Læs et større interview med Thorkild Gruelund i Frederiksborg Amts Avis fredag eller i betalingsartiklen, som du finder øverst i artiklen...

arrow Gruelund-sagen: Kommunaldirektør undskylder sprogbrug
19. juni 2020 kl. 08:15 Opdateret: kl. 22:15
arrow Tidligere borgmester støtter Gruelund-par
19. juni 2020 kl. 05:52 Opdateret: kl. 22:13
arrow Gruelund-par giver slag til magteliten
18. juni 2020 kl. 19:52 Opdateret: kl. 09:30
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?