10. august 2020
Dreamers? Circus var en kæmpe succes, da de gæstede Musikforeningen for et par år siden, og foreningen tøvede ikke med at hente trioen tilbage til Trommen med deres traditionelle julekoncert ? »Xmas med gæster«. Pressefoto
Dreamers? Circus var en kæmpe succes, da de gæstede Musikforeningen for et par år siden, og foreningen tøvede ikke med at hente trioen tilbage til Trommen med deres traditionelle julekoncert ? »Xmas med gæster«. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørsholm Musikforening byder velkommen til den nye sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørsholm Musikforening byder velkommen til den nye sæson
Hørsholm - 31. juli 2020 kl. 09:48
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørsholm Musikforening har netop udsendt sit nye program for sæsonen 2020 til 2021.

Sæsonen starter i Trommen den 15. september med Helene Blum/Harald Haugaard Band, der giver deres bud på den danske sangskat og folkemusiktradition anno 2020. Derefter følger et genhør med barokmestrene fra Concerto Copenhagen, der kommer til Hørsholm Kirke i septet-besætning og med to mesterværker i genren af Beethoven og Berwald.

Den fremstormende unge danske pianist Gustav Piekut, som er vinder af årets DR P2 talentpris, giver i november en soloklaveraften i Trommen med virtuose værker af Janácek, Skrjabin og Schubert.

Dreamers' Circus var en kæmpe succes, da de gæstede Musikforeningen for et par år siden, og foreningen tøvede ikke med at hente trioen tilbage til Trommen med deres traditionelle julekoncert - »Xmas med gæster«.

Oslo Strygekvartet har gæstet Hørsholm Musikforening adskillige gange, og i januar kommer de igen, denne gang i selskab med tenoren Matthias Hedegaard.

Sammen opfører de Schuberts mesterværk »Winterreise« i et arrangement for sang og strygere. Det franske ensemble Fauré Piano Quartet er i gang med deres 25-års jubilæumssæson, og i den anledning giver de en ønskekoncert, hvor publikum på forhånd kan vælge mellem de skønneste værker skrevet for denne besætning.

Nightingale String Quartet har for længst etableret sig som en af de bedste kvartetter herhjemme, og ved koncerten i kirken i marts kan man høre kvartetter af bl.a. Langgaard og Schumann. Sæsonen sluttes af med firehændigt klaverspil af højeste kaliber, når Rikke Sandberg og Tanja Zapolsky - tilsammen Den Danske Klaverduo - indtager Trommen med deres forrygende sammenspil.

Programmet kan ses på Hørsholm Musikforenings hjemmeside www.hmusik.info, og den trykte sæsonfolder kan hentes i Trommen. Henvendelse om medlemskab kan ske via mail på kontakt@hmusik.info.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?