17. november 2019
Onsdag den 6. november klokken 19.30 præsenterer Hørsholm Musikforening for første gang den ungarske pianist Dénes Várjon ved en soloaften i Trommen. Foto: Balazs Borocz
Onsdag den 6. november klokken 19.30 præsenterer Hørsholm Musikforening for første gang den ungarske pianist Dénes Várjon ved en soloaften i Trommen. Foto: Balazs Borocz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør den ungarske pianist Dénes Várjon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør den ungarske pianist Dénes Várjon
Hørsholm - 04. november 2019 kl. 17:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag den 6. november klokken 19.30 præsenterer Hørsholm Musikforening for første gang den ungarske pianist Dénes Várjon ved en soloaften i Trommen.

Musikforeningens formand Henrik Brendstrup omtaler Dénes Várjon som en eminent musiker, der i dag står som en af de fornemste repræsentanter for den stolte ungarske pianist-tradition, der også inkluderer Andràs Schiff, som er en af Várjons lærere og god ven af Hørsholm Musikforening fra adskillige koncerter.

For Henrik Brendstrup er det personligt en stor glæde at byde velkommen til Dénes Várjon, som han har kendt gennem mange år og været så heldig at kunne spille sammen med ved flere lejligheder.

Dénes Várjon er efterspurgt over hele verden, både som solist og kammermusiker. Han har medvirket ved talrige festivaler, blandt andet ved de årlige Ittinger Konzerttage i Schweiz, som organiseres af Andràs Schiff.

Ved koncerten i Trommen bliver tilhørerne beriget med et rent Beethoven-program, hele fire af komponistens klaversonater, der spænder helt fra den tidlige opus 7 i Es -dur til hans sidste klaversonate i c-mol, opus 111. Der er således mulighed for at få et overblik over Beethovens samlede oeuvre for soloklaver, det der er blevet kaldt klaverlitteraturens »Nye Testamente«, hvor så J.S. Bach´s »Wohltemperiertes Klavier« er det »Gamle Testamente«. Gæstebilletter kan købes i Trommens billetsalg fra klokken 19.00 på dagen eller på trommen.billetten.dk.

grafik køb billede