25. september 2021
I kælderen i hjemmet på Bolbrovej har 44-årige psykolog Camilla Thranegaard indrettet og åbne sin 'Klinik Mind and Soul'. Foto: Gregers Overvad
I kælderen i hjemmet på Bolbrovej har 44-årige psykolog Camilla Thranegaard indrettet og åbne sin 'Klinik Mind and Soul'. Foto: Gregers Overvad
Foto: GREGERS OVERVAD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemvendt psykolog går alternative veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemvendt psykolog går alternative veje

Camilla Thranegaard er efter 20 år tilbage i Hørsholm med Klinik Mind and Soul

Hørsholm - 12. september 2021 kl. 07:37
Af Morten Timm

Der findes mange psykologer i Hørsholm, men formentlig ingen som 44-årige Camilla Thranegaard, der nu kombinerer den klassiske psykoterapi med healing og clairvoyance.

arrow Læs også: Smidige og stærke yoga-veninderne har taget over

Efter at have været væk fra Hørsholm i 20 år er hun vendt hjem til sin barndomsby og har indrettet og åbnet 'Klinik Mind and Soul' i kælderen i hjemmet på Bolbrovej 195.

Oven på to årtiers erfaring som psykolog i psykiatrien besluttede Camilla Thranegaard sig for fire år siden til at udvide sit virkefelt indenfor det alternative.

Både i Danmark og England har hun uddannet sig til clairvoyant healer med afdødekontakt på henholdsvis Arthur Findlay College og Healerskolen hos Steen Kofoed.

"Det er ikke alt, der kan 'tales væk', og er man kørt meget fast i nogle mønstre, eller er man meget låst i sin energi, kan det være svært at få nok udbytte af psykoterapi alene," siger Camilla Thranegaard om sin kombinationsbehandling.

Renser for spøgelser

Da det ikke var muligt at give de forskellige behandlingsformer i det offentlige system, valgte hun efter næsten 20 års ansættelse at gå ud med tilbuddet i privat og eget regi.

"Jeg tilbyder klassisk psykoterapi, primært ud fra terapiformen ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en særlig type kognitiv adfærdsterapi," fortæller hun og tilkobler så den alternative behandling i form af healing. Enten alene eller i kombination med psykoterapi.

"Jeg har gode erfaringer med at kombinere psykoterapien med healing, fordi healingen er med til at igangsætte og skabe flow i ens energisystem. Det sker ofte ikke med psykoterapi alene. Desuden tager jeg på hjemmebesøg og renser boliger for 'spøgelser' og andre forstyrrende energier," tilføjer den 44-årige psykolog.

Sindsro-healing

Endelig er hun ved at uddanne sig til certificeret Sindsro-behandler.

"Det er en healingsform, som alle kan 'tåle' og derfor egner sig særligt til mere skrøbelige mennesker, eksempelvis med psykiske lidelser, der ofte er for sensitive til 'almindelig' healing" oplyser Camilla Thranegaard.

Modsat ordinær healing, der skaber bevægelse og balance i et stagneret energisystem, der er ude af balance, beskytter og beroliger Sindsro-healingen.

arrow Vinder foran voksne: Theodor på 13 år laver det bedste smørrebrød
20. september 2021 kl. 15:31 Opdateret: kl. 14:01
arrow Balletskole slået i gulvet: Genstart af dansen efter hård tid
16. september 2021 kl. 17:14 Opdateret: kl. 14:35
arrow Pernilles store premiere på eget træningkoncept i nyåbnet center
03. september 2021 kl. 16:06 Opdateret: kl. 08:59
Stemmer du til kommunalvalget i år?