16. juli 2019
Det opsøgende team i Hørsholm Kommune består af Thomas Olsen, Thea Lawaetz og Ulla Høgh. Som en del af det opsøgende arbejde giver teamet støtte til mange forskellige dele af borgernes hverdag. De sidder med på borgerens side af bordet, når der er møder med sagsbehandleren, de hjælper med at træne i at bruge offentlig transport, og så lytter de. 				   Foto: Sophus Zarrs Soelberg
Det opsøgende team i Hørsholm Kommune består af Thomas Olsen, Thea Lawaetz og Ulla Høgh. Som en del af det opsøgende arbejde giver teamet støtte til mange forskellige dele af borgernes hverdag. De sidder med på borgerens side af bordet, når der er møder med sagsbehandleren, de hjælper med at træne i at bruge offentlig transport, og så lytter de. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælper psykisk sårbare: Vi vil gøre os selv overflødige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælper psykisk sårbare: Vi vil gøre os selv overflødige
Opdateret 08. juli 2019 kl. 11:23
Hørsholm - 08. juli 2019 kl. 10:45
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når en sagsbehandler, nabo eller et familiemedlem ringer til kommunen, fordi de er bekymrede for en borger, der kan være psykisk sårbar, syg eller har et misbrug, så er det blandt andet det opsøgende team i Hørsholm Kommune, der tager telefonen.

arrow Læs også: Afrika tog modet fra Tina Raja - i Hørsholm fik hun det tilbage

Teamet arbejder som en del af Socialpsykiatrien i Hørsholm, og de har base i det socialpsykiatriske center Åstedet, som er et tilbud til Hørsholmborgere, der er psykisk sårbare og er over 18 år.

- Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til. Nogle gange er det isolerede mennesker, og andre gange er det folk, der har det værre. Nogle smækker bare døren i hovedet på os, og nogle gange taler vi med folk ind gennem brevsprækken. »Vi kommer fra Hørsholm Kommune, og nogen er bekymrede for dig«, siger vi så, fortæller Ulla Høgh, der er teamkoordinator hos det opsøgende team.

Hun fortsætter:

- I et helt år talte jeg hver mandag med en dame gennem dørsprækken. Til sidst lukkede hun mig ind, og jeg fik lov til at stå på en avis inde i entreen. Da hun så småt blev mere og mere tryg ved mig, kunne vi begynde at tale om, at jeg faktisk ikke kom for at lave om på hendes liv, men at jeg var til stede, og jeg kunne give hende svar på, hvad der er muligt at få hjælp til i Hørsholm Kommune, forklarer Ulla Høgh. Essentielt i det opsøgende arbejde er det nemlig, at tingene foregår i borgerens eget tempo.

- Selvfølgelig har vi en dagsorden, når vi kommer forbi, men vi er forsigtige og vi tager små skridt. Vi prøver at finde ud af, hvor borgeren er, og hvad de selv føler, at de har brug for. Det er deres liv, og de ved jo selv, hvad de har brug for. Nogle gange mener vi måske, at der var et andet sted, hvor det var bedre at starte, men vi lader borgerne bestemme, supplerer Thea Lawaetz, der også er en del af det opsøgende team.

Som en del af det opsøgende arbejde giver teamet støtte til mange forskellige dele af borgernes hverdag. De sidder blandt andet med på borgerens side af bordet, når der er møder med sagsbehandleren, de hjælper med at træne i at bruge offentlig transport, og så lytter de.

- Vi prøver at støtte borgerne så meget, at de til sidst klarer det hele selv. Vores arbejde er egentlig at gøre os selv overflødige, slutter Ulla Høgh med et smil.

Hørsholm Kommunes opsøgende indsats hjælper ofte borgere, som lever isoleret, har svært ved a opholde sig i deres egen bolig eller slet ikke har nogen. Man kan læse mere om det opsøgende teams arbejde på www.aastedet.horsholm.dk/Opsøgende.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede