19. oktober 2021
Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen åbner døren til den bunker, der skulle beskytte Hørsholms borgmester, Politimester og chefen for Civilforsvarsstyrelsen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen åbner døren til den bunker, der skulle beskytte Hørsholms borgmester, Politimester og chefen for Civilforsvarsstyrelsen. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her skulle byens spidser søge ly for atombomben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Her skulle byens spidser søge ly for atombomben

Under den kolde krig var frygten for atomkrig allestedsnærværende. Også i Hørsholm forberedte man sig på katastrofen, som aldrig indtraf.

Hørsholm - 24. september 2021 kl. 13:21
Af Sophus Zarrs Soelberg

Da den kolde krig var varmest, blev frygten for en altudslettende atomkrig betragtet som reel, og bunkere blev opført i hobetal.

arrow Læs også: Læs den vilde historie: Fire brødre fra Hillerød var med i SS

I vestens hovedstæder forberedte man sig på truslen fra øst, og underjordiske betonkonstruktioner med metertykke vægge spredte sig under byernes gader. I et massivt underjordisk bunkeranlæg i Rold Skov skulle Regeringen og kongehuset søge tilflugt i 1960'erne, hvis dommedags-uret nærmede sig midnat, og i 1980'erne startede forberedelserne til et lignende tilflugtssted i Hørsholm - dog i noget mindre format.

Hvor bunkeren REGAN Vest i Rold Skov strækker sig over 5.500 kvadratmeter, er bunkeren i Hørsholm på beskedne 200 kvadratmeter.

Her skulle Hørsholms borgmester, politimester og chefen for den lokale afdeling af Civilforsvarsstyrelsen sammen med et par kommunikationsfolk indfinde sig, hvis bomberne begyndte at falde. Sådan var planerne i hvert fald for den bunker, som aldrig kom i brug.

Sådan så kommandocentralen i Hørsholm ud, da Hørsholm Egns Museum overtog den. Foto: Hørsholm Lokalarkiv

I dag kan man stadig finde nedgangen til Hørsholms kommandocentral på græsplænen ved siden af den historiske Hørsholm mølle. Fem meter under bakkens overflade, bag to massive ståldøre, ligger den gamle bunker som et monument over en svunden tid.

- Bunkeren var selvforsynende. Der blev lavet en vandboring, så man ikke skulle bruge vand udefra og den har sin egen generator og ventilationssystem. I princippet er det kun mad og brændstof, der begrænser, hvor længe man kunne være hernede, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der er arkivleder hos Hørsholm Lokalarkiv, efter han har skubbet en af de massive døre til side.

Luften indenfor er tør, selvom det regner udenfor, og indgangspartiet er konstrueret som en sluse, hvor man engang kunne vaske radioaktivt materiale af sig, inden man trådte indenfor. I dag bruges bunkeren som lager for arkivet, og hvor der tidligere var køjesenge, er der i dag arkivmateriale af varierende karakter. Gamle aviser og optegnelser fylder de reoler, der i dag står side om side i bunkerens kommandocentral.

I dag bruges den gamle kommandocentral som lager for Hørsholm Lokalarkiv. Foto: Allan Nørregaard.

Bygget for sent

Mellem 1984 og 1987 var der på landsplan afsat 30 millioner kroner til opførelsen af kommunale bunkere i 40 udvalgte kommuner.

I Hørsholm betød det, at lederen af civilforsvaret ingeniøren Peter Clausen foreslog, at der blev bygget en kommandocentral for Hørsholm Kommune under græsplænen ved siden af Hørsholm Mølle. Den 22. september 1986 begyndte man at grave ud til bunkeren, men historien overhalede intentionerne om at skabe et sikkert tilflugtsted.

- I januar 1990 afleverer Civilforsvarsstyrelsen bunkeren til Hørsholm Kommune. Det var dem, der stod for opførelsen og indretningen, men den blev færdig på et tidspunkt, hvor den ikke længere syntes nødvendig, fortæller arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen og fortsætter:

- Det viste sig, at Sovjetunionen var langt svagere end man troede. Amerikanerne overvurderede mere eller mindre bevidst Sovjetunionens politiske, økonomiske og militære styrke - det var en kolos på lerfødder. Verdens held var, at de sovjetiske ledere var mere fornuftige, end man kunne frygte. Hvis de havde tænkt, at de ville hive hele verden med, da det bristede, var det gået galt, men sådan gik det jo heldigvis ikke. Der blev ikke trykket på knappen, men under den kolde krig vidste man ikke, at det ville gå sådan, siger arkivlederen.

- Bunkeren var selvforsynende. Der blev lavet en vandboring, så man ikke skulle bruge vand udefra og den har sin egen generator og ventilationssystem, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der her står ved bunkerens generator. Foto: Allan Nørregaard

- Det er et eksempel på, at den langsigtede lokalhistorie bliver overhalet af den hurtige verdenshistorie. Bunkeren er først færdig omkring tiden, hvor Berlinmuren falder - den står klar og er indrettet til at fungere under en atomkrig, og samtidig forlader Sovjetunionen scenen, tilføjer han.

På græsplænen over bunkeren kører en kommunal medarbejder rundt på en græsslåmaskine, og det er mærkeligt at tænke på, at der kun fem meter forneden ligger et underjordisk anlæg, der er opført som et værn mod atomkrigens totale ødelæggelse. Medarbejderen hilser venligt og fortsætter med at trimme græsset nær den metalrist, hvorunder bunkerens nødudgang og den dertilhørende stige er placeret.

arrow Fik du læst: Da det store rådhus blev for småt
01. august 2021 kl. 09:43 Opdateret: kl. 09:36
Rejser du til udlandet i år?