16. oktober 2021
Hells Angels er rykket ind i et erhvervsområde i Hørsholm. Det bekræfter flere kilder overfor Frederiksborg Amts Avis. Arkivfoto
Hells Angels er rykket ind i et erhvervsområde i Hørsholm. Det bekræfter flere kilder overfor Frederiksborg Amts Avis. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hells Angels rykker ind: »Vi er ikke glade«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hells Angels rykker ind: »Vi er ikke glade«

Hells Angels er rykket ind i et erhvervsområde i Hørsholm. Det bekræfter flere kilder overfor Frederiksborg Amts Avis.

Hørsholm - 14. september 2021 kl. 14:30
Af Sophus Zarrs Soelberg

Hells Angels er rykket ind i området Ved Klædebo i Hørsholm. Det bekræfter formand for Tryghedsudvalget Jan H. Klit (K) overfor Frederiksborg Amts Avis efter samtale med Hørsholms borgmester Morten Slotved (K).

arrow Læs også: Se ugens politirapport: Hundeangreb og mistænkelige indsamlere

- Borgmesteren bekræfter, at Hells Angels er flyttet ind i Hørsholm. Det har politiet oplyst, og det er vi ikke glade for.

Også Nordsjællands Politi fortæller, at man er opmærksomme på tilkomsten af Hells Angels i Hørsholm. Det fortæller Morten Pedersen fra Nordsjællands Politis efterforskningsafdeling.

- Vi følger rocker- og bandesituationen i hele Nordsjælland tæt. Vi har modtaget forlydender om, at Hells Angels er på vej ind i Hørsholm og vi følger udviklingen. Lige nu undersøger vi, hvordan Hells Angels er ved at etablere sig, og i den forbindelse har vi patruljer i området, der indsamler efterretninger, oplyser Morten Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.

»Vi er ikke glade«

Jan H. Klit (K), der er formand for Tryghedsudvalget i Hørsholm Kommune, fortæller, at man nu vil se på, hvad man kan gøre fra kommunens side.

- Vi vil skabe mest mulig tryghed for borgerne, og vi er ved at undersøge, hvad vi kan gøre. Vi vil se på, hvad man i forhold til lokalplanerne må i området, og hvad der er lovligt. Der er tale om et erhvervsområde, og vi vil se på om vi kan kontakte udlejere og se, hvad vi kan gøre som kommune. Samtidig vil vi selvfølgelig have en tæt dialog med politiet i Tryghedsudvalgs-regi, så vi kan sikre mest mulig tryghed for borgerne, siger Jan H. Klit (K).

- Det er noget vi følger tæt, og det er bestemt ikke noget, vi er glade for, opsummerer han.

Ingen synlighed

Hvorvidt der er tale om et klubhus eller anden aktivitet kan hverken kommunen eller politiet bekræfte. Mandag lagde Frederiksborg Amts Avis vejen forbi erhvervsområdet Ved Klædebo, men her var der intet, der afslørede, at Hells Angels er flyttet ind i området, der tidligere har været plaget af voldsomme hændelser.

Luksusbiler for flere millioner blev i januar brændt af, mens de stod parkeret i en garagebygning hos billeasingsfirmaet Winleasing, der holder til på adressen Ved Klædebo 12A i Hørsholm.

Også flere motorcykler af mærket Harley Davidson blev skadet af branden. Dengang efterforskede politiet, om branden kunne være påsat, og man ville hverken be- eller afkræfte, hvorvidt man betragtede sagen som rocker- eller banderelateret.

Frederiksborg Amts Avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hells Angels Denmark.

arrow Bekymring på Strandvejen: Hvad ville den skaldede walkie-talkie mand?
21. september 2021 kl. 11:50 Opdateret: kl. 11:36
Rejser du til udlandet i år?