21. september 2020
Rektor på Rungsted Gymnasium, Mogens Hansen, har strammet skolens alkoholpolitik. Nu er der ingen adgang til gymnasiefester for tydeligt berusede unge, alkoholfri introture og begrænset alkoholindtag på studierejser.Foto: Lars Sandager Ramlow
Rektor på Rungsted Gymnasium, Mogens Hansen, har strammet skolens alkoholpolitik. Nu er der ingen adgang til gymnasiefester for tydeligt berusede unge, alkoholfri introture og begrænset alkoholindtag på studierejser.Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasium tager kampen op mod elevers druk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasium tager kampen op mod elevers druk
Opdateret 04. december 2016 kl. 08:29
Hørsholm - 02. december 2016 kl. 04:00
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rungsted Gymnasium har strammet reglerne for elevernes alkoholindtag, og det indebærer, at der ingen adgang er til gymnasiefesterne for tydeligt berusede unge, alkoholfri introture og en strammere alkoholpolitik på studierejser. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Akut boligmangel i Hørsholm

I 2014 afslørede en landsdækkende ungdomsprofil udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, at de unge på Rungsted Gymnasium drikker særdeles meget. Ifølge undersøgelsen drikker 63 procent af pigerne på gymnasiet alkohol hver eller næsten hver weekend, mens det gør sig gældende for 68 procent af drengene. På landsplan er det derimod »kun« henholdsvis 43 og 51 procent.

- Vi har gjort en række ting, for vi synes ikke bare, vi kan sidde de tal overhørig, selvom vi i høj grad også mener, det er forældrenes ansvar, siger Mogens Hansen, der er rektor på Rungsted Gymnasium, til Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge rektoren har de strammere regler haft en virkning, selvom han også påpeger, at udfordringen i høj grad ligger i de unges alkoholvaner i fritidslivet.

- Jeg fornemmer, at der er færre, der kommer meget berusede til vores fester. De er godt klar over, at de kan risikere ikke at komme ind, og det har haft en effekt, siger Mogens Hansen, som også opfordrer til, at de nordsjællandske rektorer er fælles om at angribe alkoholkulturen.

I internationale sammenhænge slår danske unge stadig drukrekorder.

- Den nyeste espad-rapport fra 2015 viser, at danske unges forbrug er i en liga helt for sig selv. Når det gælder fuldskab og beruselse, har vi en kultur, som er helt afvigende fra den, der i øvrigt er i Europa, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, der mener, at de unges alkoholvaner kan ændres.

- Det er slet ikke uladsiggørligt at påvirke alkoholkulturen med en klar og tydelig alkoholpolitik. Undersøgelser har tidligere dokumenteret, at alkoholvaner og normer smitter, og derfor skal man vide, at ens eget forbrug som forældre aflæses, og at det hjælper at fastslå normer, der de-normaliserer den drukkultur, som de unge har, siger Kit Broholm til Frederiksborg Amts Avis.

arrow 41-årig slap nådigt fra sammenstød med lastbil
02. december 2016 kl. 11:50 Opdateret: kl. 13:24
arrow Se video: Vild med Dans-Sarah hyldet på hjemmebane
01. december 2016 kl. 06:36 Opdateret: kl. 05:54
Har debatten om sexisme taget overhånd?