26. november 2020
Tomas Dyrbye (tv.), de konservatives formand for vælgerforeningen i Hørsholm, og borgmester Morten Slotved var lutter smil efter sidstnævnte igen blev valgt som partiets borgmesterkandidat. Foto: Knud Düring
Tomas Dyrbye (tv.), de konservatives formand for vælgerforeningen i Hørsholm, og borgmester Morten Slotved var lutter smil efter sidstnævnte igen blev valgt som partiets borgmesterkandidat. Foto: Knud Düring
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glad og stolt Slotved: Valgt som borgmesterkandidat for fjerde gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glad og stolt Slotved: Valgt som borgmesterkandidat for fjerde gang

Der var ingen slinger i valsen på de konservatives generalforsamling onsdag aften, da partiets frontfigur skulle udpeges

Opdateret 22. oktober 2020 kl. 08:18
Hørsholm - 22. oktober 2020 kl. 08:05
Af Morten Timm

Det Konservative Folkeparti i Hørsholm er ikke i tvivl. De går efter fire år mere til Morten Slotved som byens borgmester.

arrow Læs også: Hård tone og uvenskab i byrådet: Løgn! Idioter! Røvhul!

For fjerde gang i træk er den nu 50-årige Slotved valgt som partiets spids- og borgmesterkandidat til kommunalvalget 2021.

Det skete på Konservatives vælgerforenings generalforsamling onsdag aften på Selmersbo, hvor der var enstemmig opbakning til ham, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

En stor dag for mig

Det var både en glad og stolt Morten Slotved, der modtog borgmesterkandidaturet.

"Det er altid noget specielt at blive valgt af medlemmerne, og det er en stor dag for mig personligt. Jeg er sikker på, at jeg og partiet fortsat har meget at byde på til glæde for borgerne i vores by," udtaler manden, der efter denne valgperiode har siddet som borgmester i 12 år.

Han fortsætter:
"Jeg er stolt over at repræsentere Det Konservative Folkeparti i en ærkekonservativ kommune".

Stærk kandidat

Heller ikke partiets formand for vælgerforening, Tomas Dyrbye, lægger skjul på sin glæde over valget af Morten Slotved.

'I Morten Slotved har vi så stærk en borgmesterkandidat. Mortens store engagement og indsigt har vist sig at være til stor værdi for vores kommune, og det vil være helt naturligt for borgerne at genvælge ham," lyder det fra Tomas Dyrbye i den udsendte pressemeddelelse.

På generalforsamlingen havde Morten Slotved i sin politiske tale fokus på 'Hørsholmstrategien' og det fortsatte arbejde med 'Børneliv, Byliv og Bæredygtighed', som vil være drivende for den fortsatte udvikling af Hørsholm kommune.

Ny kampagneleder

Generalforsamlingen var i øvrigt partiets første kombinationsmøde, hvor medlemmerne kunne deltage både online og fysisk. Grundet Covid-19 begrænsninger, blev de begrænsede pladser revet væk, og flere måtte deltage online.

I øvrigt har bestyrelsen i den konservative vælgerforening udpeget kommunalbestyrelsesmedlem Maj Allin Thorup som kampagneleder for næste års kommunalvalg 'KV21', hvor hun skal spille en central rolle i både planlægning og afvikling af partiets valgkamp i Hørsholm.

arrow Det kom bag på dem: Skattestigning koster ekstra
24. september 2020 kl. 14:00 Opdateret: kl. 13:43
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?