22. november 2019
I oktober bliver de stærke kvinder hyldet på My Beautiful Gallery ved Rungsted Kyst Station. Kvinder, der tør stille sig forrest med deres kunst, hvad end det er musik, billedkunst eller noget tredje. 	        Pressefoto
I oktober bliver de stærke kvinder hyldet på My Beautiful Gallery ved Rungsted Kyst Station. Kvinder, der tør stille sig forrest med deres kunst, hvad end det er musik, billedkunst eller noget tredje. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Galleri byder på stærke kvinder og en lille verdenspremiere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Galleri byder på stærke kvinder og en lille verdenspremiere
Hørsholm - 04. oktober 2019 kl. 09:31
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I oktober skal de stærke kvinder hyldes - kvinder, der tør stille sig forrest med deres kunst, hvad end det er musik, billedkunst eller noget tredje.

arrow Læs også: Galleri vil have dig til at føle dig hjemme

Det forklarer Torsten Leschly, der sammen med gallerist og billedkunstner Benedicte Toft Andersen ejer og driver My Beautiful Gallery, som ligger ved Rungsted Kyst Station.

- Ideen er, at vi vil sætte fokus på kvinder, der er lykkedes med at bestemme over deres eget liv - nogle gange efter en sej kamp. Temaet strækker sig over hele oktober, og involverer mange typer bidrag til hovedhistorien. Vi starter allerede i morgen, fortæller Torsten Leschly, da Frederiksborg Amts Avis taler med ham torsdag.

Som et afdæmpet startskud til månedens hyldest har galleriet allerede planlagt en begivenhedsrig fredag, som både byder på billedkunst, en lille verdenspremiere og lidt til glasset og ganen.

Aftenens hovedbegivenhed bliver en kombineret videopremiere og koncert med jazzsangerinden Anne Sophie Ingendahl, som også går under navnet Jazz Child. Sangerinden er fredag aktuel med en helt ny musikvideo til sangen »I Am Not Here«, som gallerist Torsten Leschly faktisk har været med til at bringe til verden.

Da Anne Sophie Ingendahl skulle spille på My Beautiful Gallery for nogle uger siden, fik hun nemlig en udfordring.

Hun skulle dagen inden sin koncert frit vælge et kunstværk fra galleriet, som hun efterfølgende måtte skrive en tekst til. Samtidig skulle sangerinden komponere musik til teksten og arrangere den med sit band blot 24 timer inden, at hun skulle fremføre sangen for et publikum.

- Jeg havde lyst til at give ham Torsten en lussing, siger Anne Sophie Ingendahl, fordi hun oplevede, at det var dybt angstprovokerende med så stram en deadline.

- Men realiteten blev, at jeg på de 24 timer fik skrevet en sang, som muligvis er det bedste, jeg nogensinde har lavet. Sangen er inspireret af et stort portræt i galleriet af den danske prinsesse Ingeborg, som også indgår som en stor del af videoens udtryk, siger hun om den aktuelle musikvideo, som Torsten Leschly står bag.

Prinsesse Ingeborg af Danmark var datter af Valdemar den Store og søster til den danske konge Valdemar Sejr - en stærk kvinde, der på trods af mange års indespærring endte med at sætte et markant aftryk på historien.

Allerede fra klokken 14.00 fredag er der i galleriet fernisering på udstillingen »Like A Woman«, hvor der er inviteret fem kvindelige kunstnere med forskellig international baggrund.

- Kunstnernes arbejde er på hver deres måde i tråd med Anne Sophies Ingendahl sang og video, der netop handler om en kvindes kamp for at kunne bestemme over sit eget liv. Flere af de inviterede kunstnere har selv måttet arbejdet hårdt for at komme dertil, hvor de er nu, fortæller Torsten Leschly om udstillingen, inden han fortsætter:

- Det er faktisk en hyldest til alle de kvinder, der giver sig selv mulighed for - og lov til - at udfolde sig frit uden at være domineret af andre.

De fem kvindelige kunstnere tæller Behnaz, Tine Helleshøj, Benedicte Toft, Tijana Titin og Heather Gartside.

Samtidig er der FIFA PlayStation holdspil for de yngre, mens No5 Catering i løbet af eftermiddagen serverer tapas til de sultne. Galleriet har adresse på Østre Stationsvej 6 ved Rungsted Kyst Station.

grafik køb billede