22. januar 2021
Nye kloakrør, nyt rådhus og en udvidelse af Rungsted Havn... Det er blot nogle af de store udskrivninger Hørsholm står overfor ifølge Fritz Reuther. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Nye kloakrør, nyt rådhus og en udvidelse af Rungsted Havn... Det er blot nogle af de store udskrivninger Hørsholm står overfor ifølge Fritz Reuther. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fritz Reuther: Her er Hørsholms 13 plager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fritz Reuther: Her er Hørsholms 13 plager
Opdateret 08. september 2020 kl. 14:34
Hørsholm - 08. september 2020 kl. 11:25
Af Lars Sandager Ramlow

10. september 1930 ... Sådan står der på Fritz Reuthers dåbsattest. Således fylder den tidligere topadvokat og 11-dobbelte danske mester i tennis for veteraner 90 år torsdag. Og fødselaren er stadig særdeles aktiv. Blandt andet sidder han i kommunalbestyrelsen for Venstre i Hørsholm, hvilket gør ham til landets ældste, aktive folkevalgte. Her før sin fødselsdag har han gjort status efter små tre år i kommunalpolitik. Han har lavet en oversigt over de problemer som den nuværende kommunalbestyrelse efter hans opfattelse lader gå i arv til de 19, som bliver valgt ved kommunalvalget til november 2021. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Fritz Reuther kalder nedenstående for »Hørsholms 13 plager«:

arrow Læs også: DEBAT: Bevar frivillig tagvandsseparation

1. Forud for valget i 2013 fik vi oplyst, at kommunens 271 kilometer kloakrør stod for at skulle udskiftes, idet levealderen for rørene var ca. 60-70 år og for en stor dels vedkommende var overskredet. 19,7 kolometer nye rør ville koste 3.000 kroner pr. meter og andre 29 kilometer rør kunne udskiftes for 1.000 kroner pr, meter. Priserne er nok steget de sidste syv år og der er nok blevet flere rør, som er for gamle. Omkostningerne overstiger langt 100 millioner kroner.

2. Rungsted Havn skal renoveres og moderniseres for et betragteligt beløb, idet der siden opførelsen i 1972, er sket en stor nedslidning af alt træværk på broer m.v.Selv om havnen er en selvstændig virksomhed, vil kommunen i et eller andet omfang være nødsaget til at medvirke til finansieringen, der skønnes til 120 millioner kroner.

3. Hørsholm Ridehus skal have nyt tag og i øvrigt renoveres og hvis Rideklubben skal overleve, kan det kun ske med kommunens hjælp.

4. Ketcherklubberne HRT og Squash-Klubben kan ikke overleve, hvis kommunen ikke vil fortsætte med at betale energiudgifterne.

5. Kommunen mangler et plejehjem for at kunne afbøde en aktuel lang venteliste, hvor tidsgrænserne er overskredet.

6. Kommunen mangler en vuggestue for Rungsted-området, et byggeri til ca. 80 mill.kr.

Har man mødt Fritz Reuther, ved man, at både hovedet, hørelsen og hukommelsen ikke fejler noget. Tværtimod. Man skal stå mere end almindeligt tidligt op, hvis man skal følge med torsdagens fødselar. Foto: Allan Nørregaard

7. Kommunens salg af Hannebjerg-grunden er stærkt forsinket p.gr.a. en retssag og risikerer annullation.

8. Kommunens salg af P.H. Park har allerede givet problemer og vil ikke indbringe det oprindelig forventede provenue, der er forvandlet til et tab.

9. Et planlagt stort byggeri ved Kokkedal Station skal nok formindskes for at tilfredsstille naboerne, der ikke ønsker opført et parkeringshus.

10. NovaFoss` plan om at få vedtaget tagvandsseparation som obligatorisk vil møde massiv modstand fra parcelhusejerne, da udgifterne ikke som påstået kan holdes på et gennemsnit af kr. 60.000, men snarere vil stige til mellem kr. 100.000 og kr. 300.00, hvilke beløb ikke kan finansieres uden optagelse af realkreditlån, der er udelukket for mange pensionister.

11. Fremtidige krav til husenes opvarmning, hvor man skal væk fra olie-& gasopvarmning, vil hurtigt løbe op i beløb fra kr. 100.000 til kr. 160.000.

12. Kommunen mangler et nyt rådhus, der vil koste et sted mellem 180-200 millioner kroner. Nødløsningen ved leje af midlertidige lokaler på Slotsmarken udløser en pligt til at deponere et tilsvarende beløb, så det haster med et nyt byggeri.

13. Som rosinen i pølseenden er der bebudet en skattestigning på de kommunale indkomstskatter. der nok vil koste skatteborgerne ca. 29 millioner kroner.

Læs også fødselsdags-portrættet i Frederiksborg Amts Avis tirsdag...

arrow DEBAT: Kan Reuther inddrage borgerne som tagvandsopsamlere?
16. september 2020 kl. 15:37 Opdateret: kl. 15:28
arrow Landets ældste byrådsmedlem blev hyldet
16. september 2020 kl. 07:15 Opdateret: kl. 14:51
arrow DEBAT: Svar til Fritz Reuthers 13 plager
11. september 2020 kl. 04:30 Opdateret: kl. 11:21
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?