25. juli 2021
Svanen blev begravet pakket ind i Tinne Einby Janholts trøje. Privatfoto
Svanen blev begravet pakket ind i Tinne Einby Janholts trøje. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredet fugleunge brutalt dræbt foran grædende børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredet fugleunge brutalt dræbt foran grædende børn

En løs hund dræbte tirsdag eftermiddag en svaneunge i Slothaven. Optrinnet, der skete midt under en familieskovtur, efterlod flere børn med tårevædede kinder.

Opdateret 22. juli 2021 kl. 14:22
Hørsholm - 21. juli 2021 kl. 19:01
Af Frederik Volstrup Kock

Tirsdag efter middag dræbte en løs hund en svaneunge i Hørsholm Slotshave. Hunden sneg sig ind på en svane i parken, der som mange, der kommer i parken, nok har bemærket. havde to små unger denne sommer. Tinne Einby Janholt var til et stort picnic-arrangement med sin familie.

Da hunden målrettet gik mod svanerne, havde de luret, hvad der var ved at ske. Det samme havde svanen, der forsøgte at skræmme hunden væk ved at hvæse af den. Men uden held. Hunden stak afsted med den lille svaneunge i munden og ejeren var hverken i stand til at kalde hunden til sig eller stoppe dens forehavende.

- Vi var flere mennesker, der jagtede hunden for at få den til at slippe fuglen. Jeg tror næsten, vi løb efter den i ti minutter. Vi fangede den takket være en lynhurtig 10-årig pige, som fangede hunden, siger Tinne Einby Janholt.

Da hun selv nåede frem stod ejeren med sin hund, der havde spyttet svaneungen ud af munden. De søgte efter en puls hos svaneungen, men måtte konstatere den havde fået sprættet hele ryggen op af hundens tænder og var længst død.

(Artiklen fortsætter under foto...)

Denne svanemor mistede sin ene af to unger efter hunde-angrebet i slotshaven. Foto: Privat

Ringede til Falck

En af de andre tilstedeværende ringede til Falck, da ingen var klar over, om de skal gøre noget bestemt med den eller nogen ligefremme kom og hentede døde dyr i den slags situationer.

Efter i telefonen at have stillet dem videre et par gange blev de opfordret til bare at lade fuglen ligge på græsset i nærheden af svanemor og den anden unge.

Men fuglene havde i mellemtiden trukket sig tilbage til søen. De fandt det en kende for morbidt at efterlade den døde fugl, så ræven eksempelvis kunne fortære den. Derfor besluttede de sig for at pakke svanen ind i Tinne Einby Janholts trøje og begrave den i slotshaven.

- Der kommer mange mennesker i slotshaven, og det var bestemt ikke noget kønt syn. Folk kommer der og nyder synet af svanerne med deres unger, og der er ikke nogen, der gider kigge på en død og meget blodig svaneunge. Nogle af børnene dækkede, da de var holdt op med at græde, graven til med blade og planter, fortæller Tinne Einby Janholt.

Stor ståhej på Facebook

Tinne Einby Janholt valgte, da hun kom hjem at dele sin oplevelse i »Hørsholm Rungsted beboergruppe« på Facebook. Mere end hundrede lokale havde næste morgen interageret med opslaget, heraf havde en del skrevet følelsesladede kommentarer til episoden. Flere mente ligefrem, at ejer eller hund burde straffes for hændelsen.

Det er dog ikke Tinne Einby Janholts opfattelse:

- Hunden fejler ikke noget og kan ikke gøre for at den har jagtinstinkt. Men hvis man har en hund med stærkt jagtinstinkt, som man ikke kan kontrollere, skal man holde den i snor steder, hvor der er andre dyr, siger hun.

Hvad siger reglerne?

Mange Hørsholmborgere går tur med deres hunde løse i Slotsparken i Hørsholm. Hunde skal føres i snor af hensyn til dyrelivet og andre skovgæster - i Folehaven.

Men i Rungsted Hegn og Hørsholm Slotshave er det tilladt at gå med hunden løs, så længe den er under fuld kontrol, fremgår det af Naturstyrelsens pjæce om Folehaven og Hørsholm Slotshave. Det er samme regelsæt, der gælder i hundeskove, hvor du må lade din hund løbe frit, såfremt du har fuldt herredømme over den.

»Fuldt herredømme«

Ifølge Naturstyrelsens hjemmeside betyder vendingen »fuldt herredømme« ifølge tidligere domme, at hundeføreren kan standse hunden, hvis den angriber andre dyr og mennesker.

Hunden skal altså have tæt kontakt til føreren og må ikke genere andre gæster, hunde eller det vilde dyre i skoven, ved enten at true, jagte eller dræbe dem.

Hunde, som ikke kommer prompte ved indkald, skal ifølge reglerne føres i snor. Ansvaret for at undgå konflikter i hundeskove og på andre fritløbsområder ligger som udgangspunkt hos hundeejeren.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022