22. august 2019
Én fejlagtig oplysning på én side i den kommende lokalplan 170 for prestigebyggeriet PH Park får nu administrationen i Hørsholm Kommune til at forlænge planens høringsperiode med 14 dage. 

Illustration: Duck Consult sammen med Rodam Arkitektur og Lars Krog Hansens Tegnestue
Én fejlagtig oplysning på én side i den kommende lokalplan 170 for prestigebyggeriet PH Park får nu administrationen i Hørsholm Kommune til at forlænge planens høringsperiode med 14 dage. Illustration: Duck Consult sammen med Rodam Arkitektur og Lars Krog Hansens Tegnestue
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forkerte oplysninger forlænger høring af prestigeprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forkerte oplysninger forlænger høring af prestigeprojekt
Hørsholm - 09. august 2019 kl. 06:00
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørsholm Kommune har angivet fejlagtige oplysninger omkring byggehøjde i lokalplanen til det kommende byggeri PH Park, og derfor ser kommunen sig nu nødsaget til at forlænge byggeriets høringsperiode.

I forbindelse med det nye prestigeprojekt PH Park, der skal opføres på den gamle sygehusgrund i Hørsholm, har kommunen dog i forslaget til lokalplanen for området angivet fejlagtige oplysninger i forbindelse med byggeriets egentlige højde, så nu forlænges høringsperioden med 14 dage.

Det oplyser Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse.

I forslaget til lokalplan 170 for PH Park er der ikke overensstemmelse mellem højden på byggeriets beskrevne antal etager og bygningens maksimale taghøjde. Det betyder, at byggeriet i dele af lokalplanen fremstår lavere, end det bliver i virkeligheden, da taget ikke har været regnet med.

I praksis betyder det, at byggeriet kan blive mellem en og fem meter højere, end det er beskrevet i dele af lokalplanen.

Derfor har Hørsholm Kommune nu udarbejdet et skema, hvor fejlen er rettet, og for at naboer og andre interessenter har mulighed for at tage stilling til byggeriets egentlige forhold, forlænges høringsperioden nu med 14 dage.

- Det handler om et skema, hvor der er angivet en maksimal kotehøjde og etageantal. Der er ikke overensstemmelse mellem etageantallet og den maksimale kotehøjde, hvilket der skal være. Det er en tagopbygning, der ikke er blevet regnet med i den maksimale kotehøjde, forklarer Rikke Krogsgaard Jakobsen, der er teamleder hos Team Plan og Byudvikling i Hørsholm Kommune.

Hun fortæller samtidig, at selvom fejlen er lille, vil man fra kommunens side gerne rette op på den i løbet af høringsperioden. Det skyldes den megen opmærksomhed, der er omkring byggeriet.

- Det er én side i lokalplanen, det handler om, forklarer teamlederen, inden hun fortsætter:

- Egentlig er sådan en konsekvensrettelse ikke større end, at vi blot kunne tage højde for de nye oplysninger i den proces, der ligger efter endt høringsperiode. Men vi har valgt at dele oplysningerne nu, idet PH Park er et vigtigt anliggende for mange, og projektet bør derfor være så fuldt belyst som muligt, forklarer Rikke Krogsgaard Jakobsen til Frederiksborg Amts Avis, inden hun fortsætter:

-Vi kan konstatere, at det især er højderne, der fylder i de høringssvar, der allerede er kommet til kommunen og set i det lys, er det relevant at give længere høringsfrist og dele de konsekvensrettede oplysninger nu, som jo netop handler om højder, lyder det fra teamlederen.

Fra kommunens side bliver det desuden understreget, at de skyggediagrammer, der er udarbejdet i forbindelse med udviklingsplanen, viser bygningernes reelle højder, hvilket betyder, at de både viser etager og tag.

Det vil sige, at skyggediagrammerne også viser bygningernes reelle skyggepåvirkning i forhold omgivelserne.

-Det er svært for en almindelig borger at sætte sig ind i, hvad en højde på eksempelvis fyrre meter betyder. Derfor har vi fået lavet skyggediagrammer, der viser borgerene, hvilken betydning det nye byggeri kan have for deres bolig og de omkringliggende omgivelser. Dem er der ikke ændret i, ligesom der ikke er ændret i det maksimale etageantal, forklarer Rikke Krogsgaard Jakobsen.

Allerede modtagne høringssvar behandles fortsat, når høringsperioden er slut.

Der er imidlertid mulighed for at tilføje yderligere til et høringssvar som følge af rettelsen i lokalplanen. Det skal blot indsendes på blivhoert_byudvikling@horsholm.dk senest den 26. august.

Forlængelsen af høringsperioden forventes ikke at påvirke den tilrettelagte lokalplans-proces.

Det omtalte skema, der viser konsekvensrettelsen og skyggediagrammer, kan ses på kommunens hjemmeside.

Ifølge planen skal det første spadestik til det nye byggeri tages i foråret 2020.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede