29. september 2021
Karen Blixen forærede villigt sine ejendele væk, levede ofte næsten uden en krone på lommen og lod en fond arve alt. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Karen Blixen forærede villigt sine ejendele væk, levede ofte næsten uden en krone på lommen og lod en fond arve alt. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatterinde var verdensberømt uden en krone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forfatterinde var verdensberømt uden en krone

Mens Karen Blixens mor og søster var driftige forretningskvinder med forstand på politik og handel, var forfatterinden selv familiens sorte får, når det kommer til økonomi. Hun forærede villigt sine ejendele væk, levede ofte næsten uden en krone på lommen og lod en fond arve alt.

Hørsholm - 27. juli 2021 kl. 16:14
Af Sophus Zarrs Soelberg

Mens Karen Blixens far, mor og lillesøster former Rungsted med fremsynede beslutninger, jordsalg og servitutter, er det ikke den økonomiske snilde, som Karen Blixen arver fra sine forældre.

arrow Læs også: Pagterne løber som en rød tråd gennem Karen Blixens liv

I stedet arver hun en kærlighed til naturen, der ligesom forældrenes forretninger er med til at forme det Rungsted, vi kender i dag.

Det fortæller Elisabeth Nøjgaard, der er museumsdirektør på Karen Blixen Museum Rungstedlund. De gamle bygninger, der blev opført i 1700-tallet og i dag fungerer som museum, står stadig som en central grøn oase midt i et naturrigt område. Det er her vi møder museumsdirektøren.



Artiklen fortsætter under billedet...

Elisabeth Nøjgaard, der er museumsdirektør på Karen Blixen Museum Rungstedlund, i forfatterindens grønne stue. Her skrev Karen Blixen om vinteren, når hendes foretrukne arbejdsværelse blev for koldt. Foto: Allan Nørregaard

- Karen Blixen har en passion for Rungstedlund og den omkringliggende natur, som stammer direkte fra hendes fars kærlighed til naturen og hendes mors meget visionære forvaltning af de jorde, som familien oprindeligt ejede omkring Hørsholm, og som store dele af Hørsholm hviler på i dag, fortæller Elisabeth Nøjgaard og tilføjer, at Karen Blixen vælger at donere sit hjem og sine jorde til Rungstedlundfonden, selvom et jordsalg ville have lunet i forfatterindens bankbog. Hun er, selv sent i sit liv, afhængig af sine forfatterindtægter, og de svinger op og ned.

- I perioder har Karen Blixen nærmest ikke råd til at betale sine ansatte. Hun går i genbrugstøj og syer sine kjoler om, strikker og hækler. Det havde været nærliggende at udstykke de 15 hektarer, der var tilbage i familiens besiddelse. Det kunne være blevet til 300 parceller, og hun ville have været på den grønne gren økonomisk, men det var ikke det, hun ønskede. Hun rev i stedet hækken til Rungstedlund ned. Hun elskede, at byens folk og de lokale besøgte naturen ved Rungstedlund. Hun følte sig privilegeret, og hun ville dele sit privilegium, forklarer museumsdirektøren, inden hun tilføjer:

- Der er mange vigtige ejendele, som vi ikke har på museet i dag, fordi hun ganske enkelt har foræret dem til sine gæster. Det var helt almindeligt, at folk, der besøgte hende, fik en genstand med hjem. Ejerskab betød ikke så meget for hende. Hvis hun havde penge mellem hænderne, så brugte hun dem, og hvis hun ikke havde nogle, så fandt hun en måde at klare sig, lyder det.

Danskerne hjalp Blixen og det kom Rungsted til gode

Karen Blixen etablerer Rungstedlundfonden med hjælp fra donationer fra danskerne, og på den måde sikrer forfatterinden, at Rungstedlund og fuglereservatet stadig er tilgængeligt for både fugle og folk 60 år senere.

Hvor moderen og søsteren skaber en grøn by for de velstillede, inviterer Karen Blixen folket ind. Naturen skulle sættes fri, mens jordløse mennesker fra København og himlens fugle skulle nyde den på lige fod. Det viser sig måske tydeligst i en periode, hvor forfatterinden for en stund har glemt sin senere genfundne kærlighed til Rungstedlund.

- I 1931 er Karen Blixen ved at afhænde farmen i Afrika og gøre klar til at bryde op. Det er uomgængeligt, at hun ikke kan blive - farmen er gået fallit og hun har ikke noget virke, så hun er i syv sind. Det værste, hun kan tænke sig, er at skulle hjem til Danmark til sin mor på Rungstedlund. Hun skriver til sin elskede lillebror: Jeg vil hellere døden end borgerligheden, og i døden vil jeg sige min trosbekendelse til friheden, reciterer museumsdirektøren fra forfatterindens grønne stue.

Udenfor regner det, og under de skærmende blade kravler insekter og dyr i ly for regnen. Et væltet træ får lov at rådne dér, hvor der kunne have ligget 300 parceller.

arrow To kvinder har formet Rungsted, som du kender det
26. juli 2021 kl. 15:07 Opdateret: kl. 12:42
arrow Flotte fotos: Flere hundrede gæster og en prinsesse til ballet
16. juni 2021 kl. 07:13 Opdateret: kl. 09:04
Stemmer du til kommunalvalget i år?