22. oktober 2019
Billedet stammer fra Niaqornaarsuuk og viser en tidligere etableret legeplads, som Hørsholm Rotary Klub har ydet støtte til. Foto: Hørsholm Rotary Klub
gallery icon

Se billedserie

Billedet stammer fra Niaqornaarsuuk og viser en tidligere etableret legeplads, som Hørsholm Rotary Klub har ydet støtte til. Foto: Hørsholm Rotary Klub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forening fra Hørsholm støtter nye legepladser på Grønland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forening fra Hørsholm støtter nye legepladser på Grønland
Hørsholm - 17. juni 2019 kl. 16:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med hjælp fra Hørsholm bliver det snart lidt sjovere at være barn i den sydgrønlandske Kujaleleq Kommune.

Hørsholm Rotary Klub har sammen med klubberne i Helsingør, Espergærde-Humlebæk, Høje Taastrup og Nuuk arbejdet på at skaffe penge til at etablere legepladser, og efter støtte fra Rotary Danmarks hjælpefond er der nu 171.000 kroner indsamlet til dette formål.

Legepladserne etableres mellem juli og september i de tre bygder Aappilattoq, hvor der er omkring 160 indbyggere, Narsaq Kujalleq (Gl. Frederiksdal), der har knapt 100 indbyggere, og Eqalugaasuit med omkring 140 indbyggere. Kujalleq Kommune har indvilget i at stå for den fremtidige vedligeholdelse.

- Det er dejligt at se, at et helt specifikt ønske til glæde for en del af Grønlands børn gennem en fælles indsats igen bliver til virkelighed. Det understreger Rotarys evne til at føre projekter ud i livet til glæde for andre, udtaler Hans M. Janus, medlem af Hørsholm Rotary Klub og formand for legepladsprojektets arbejdsgruppe.

- Vi håber, at det kan lade sig gøre at etablere endnu flere legepladser i Grønland, tilføjer han.

Ved et møde den 13. maj overrakte distriktsguvernør Susanne Gram-Hanssen Rotarys PHF medalje med 2 safirer til Hans M. Janus som anerkendelse for en stor indsat omkring legepladsprojektet. PHF står for Paul Harris Fellow, og medaljen gives til ildsjæle, der har ydet en ekstraordinær indsats.

Det er ikke første gang, Hørsholm Rotary Klub deltager i et sådant projekt - billedet fra Niaqornaarsuuk, som kan ses øverst på siden, viser en tidligere etableret legeplads på Grønland.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede