20. juni 2021
Marian Schou-Nielsen faldt i et hul på Selmersvej den 14. april og brækkede begge sine håndled.
gallery icon

Se billedserie

Marian Schou-Nielsen faldt i et hul på Selmersvej den 14. april og brækkede begge sine håndled.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere huller i vejene: Formand vil gerne droppe planlagt besparelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere huller i vejene: Formand vil gerne droppe planlagt besparelse

Efter omtale af faldulykker og kritik af vejenes tilstand i Hørsholm Kommune vil politikere nu se på om der skal bruges flere penge på asfalt

Hørsholm - 10. maj 2021 kl. 05:03
Af Morten Timm

Der er kommet flere og flere huller i Hørsholms veje - og kommunens niveau på asfaltbelægning er under beskydning.

arrow Læs også: DEBAT: Derfor skal Alsvej have ny asfalt

Senest har Ugebladet og Frederiksborg Amts Avis kunne fortælle historier om borgere, der er kommet galt af sted efter at være røget i hvert deres hul i asfalten. Nu melder brancheorganisationen Asfaltindustrien sig på banen og mener, at lokalpolitikerne i Hørsholm sidder på deres hænder, når det kommer til indsatsen for at lappe hullerne ud.

I en undersøgelse, hvor de har spurgt 46 af landets 98 kommuner, hvor meget de investerer i vedligeholdelse af veje, fremgår det, at Hørsholm ikke har givet ekstra bevillinger til asfaltarbejder i 2020, og i årets budget har skåret 500.000 kroner.

Beklager uheld

Hos Venstre beklager de, at borgere for nyligt er kommet til skade på kommunens veje, fortove og cykelstier.

"Det rejser spørgsmålet, om der er sparet for meget på området og om kommunens tilsyn på området har været god nok," lyder det fra Anne Ehrenreich og Fritz Reuther.

De to Venstre-medlemmer sidder i Miljø- og planlægningsudvalget og vil nu sikre sig, at der afsættes tilstrækkelige med midler på budgettet.

Udvalgsformand Jan H. Klit fra Konservative deler Venstres opfattelse og siger, at ingen kan være tjent med at falde i huller.

"I udvalget vil jeg tage diskussionen om det ikke er en forkert beslutning, at der er lagt op til en besparelse på en halv million kroner på vejvedligeholdelse på næste års budget. Og det kan også være, at vi kan blive enige om, at der skal afsættes ekstra midler på området," siger Jan H. Klit til Ugebladet.

Hos Venstre er de også villige til at prioritere området.

"Det skal være sikkert og trygt at færdes på vores veje, og i Venstre har vi altid sat det højt, at vores veje er i orden," siger Anne Ehrenreich.

artiklen fortsætter under foto...

Hullerne i Hørsholms veje kan blive et afgørende punkt på de kommende budgetforhandlinger, hvor der ellers var lagt op til yderligere besparelser. Det mener formand for Miljø- og planlægningsudvalget, Jan Klit (K), der skal kigges på igen.

Afviser undersøgelse

Udvalgsformand Jan Klit afviser dog Asfaltsindustriens udlægning om, at Hørsholm ikke har investeret ekstra i 2020.

"Vi afsatte faktisk en ekstra million til ny asfalt og cykelstier sidste år," påpeger Jan H. Klit.

Han vedkender sig, at der ligger et efterslæb i forhold til vejene i Hørsholm Kommune, men han køber ikke helt fortællingen om, at Hørsholm skulle have ekstra nedslidte veje.

"I det rapportmateriale vi har tilgængeligt, ser det faktisk fint ud. Vejdirektoratet lavede en rating ud fra budget 2018 og fem år frem med det eksisterende budget. Her var det med tilfredsstillende standard i Hørsholm, og lidt over Rudersdal, som vi plejer at sammenligne os med, men med plads til forbedring. Vi kan altid gøre det bedre, og derfor lægger vi ud med en drøftelse i udvalget sammen med Venstres Anne Ehrenreich og Fritz Reuther," fastslår Jan Klit.

Dyrere at vente

Hos Asfaltindustrien forstår de godt, at en kommune har en masse ønsker til daginstitutioner og skoler.

"Men hvis man forsømmer vedligeholdelse af vejene kan det bliver to til tre gange dyrere i sidste ende," minder Anders Hundahl, administrerende direktør i Asfaltindustrien, Hørsholm Kommune om.

Den vurdering er Jan H. Klit helt enig med brancheorganisationens direktør i.

Årligt er der afsat 3,6 millioner kroner til større belægningsarbejder (inkl. cykelsti og fortove), dog er der lige i år taget en halv million til andre formål.

Dertil kommer 1,6 millioner til reparationer. Beløb der har ligget stabilt over de sidste år.

arrow Marians mareridt: Forslået og hjælpeløs efter gåtur
28. april 2021 kl. 07:20 Opdateret: kl. 07:56
arrow DEBAT: Hvor er logikken i Hørsholm Kommune?
23. november 2020 kl. 07:01 Opdateret: kl. 06:55
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?