9. maj 2021
Fire af Karen Blixens museets støtter, to politikere, en historiker og en museumsdirektør, mødes en forårsdag ved Rungstedlund for at tale om, hvorfor netop Karen Blixen og Rungstedlund er en vigtig - og bevaringsværdig - del af den danske kultur, som burde få en plads i den kommende finanslov. 				Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Fire af Karen Blixens museets støtter, to politikere, en historiker og en museumsdirektør, mødes en forårsdag ved Rungstedlund for at tale om, hvorfor netop Karen Blixen og Rungstedlund er en vigtig - og bevaringsværdig - del af den danske kultur, som burde få en plads i den kommende finanslov. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finanslov reddede lukningstruet museum: Nu udløber støtten snart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finanslov reddede lukningstruet museum: Nu udløber støtten snart

Karen Blixen Museum Rungstedlund har siden slutningen af 2018 været skrevet ind i finansloven, men i 2022 udløber museets bevilling. Fra flere sider lyder det nu, at museet fortjener en permanent plads, da historien om Karen Blixen og familien Dinesen er en del af både Danmarks- og verdenshistorien.

Opdateret 03. maj 2021 kl. 13:29
Hørsholm - 01. maj 2021 kl. 11:24
Af Sophus Zarrs Soelberg

I naturskønne omgivelser i Rungsted ligger Karen Blixen Museum Rungstedlund med udsigt over Øresund. Her levede flere generationer af familien Dinesen, og familiens mest berømte medlem - Karen Blixen selv - blev både født og forlod livet her blandt vilde blomster og bøgetræer. På en bakke under et af de 300 år gamle bøgetræer ligger hun selv begravet nær Ewalds Høj.

arrow Læs også: I fuglereservatet smelter naturen og kulturen sammen

Et bevaringsværdigt sted og et sted som skulle i finansloven, blev det i slutningen af 2018 besluttet af den daværende borgerlige regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti. Da den seneste finanslov blev vedtaget, var museet således blevet bevilget 12 millioner kroner fordelt over fire år.

Nu lakker de fire år mod enden, og det har fået flere til at erklære deres støtte til museet. Fire af dem, to politikere, en historiker og en museumsdirektør, mødes en forårsdag ved Rungstedlund for at tale om, hvorfor netop Karen Blixen og Rungstedlund er en vigtig - og bevaringsværdig - del af den danske kultur, som burde få en plads i den kommende finanslov.

- Som kommune skal vi støtte Karen Blixen Museet, og det vil vi naturligvis gerne, men historien om Karen Blixen rækker langt ud over kommunegrænsen. Historien vedkommer hele Danmark og hele verden, og når vi har en sådan kapacitet, har Folketinget pligt til at bakke op. Der er tale om noget, som er helt unikt, lyder det fra Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) med udsigt til de kommende finanslovsforhandlinger. Han er ikke i tvivl om, at museet fortjener en permanent plads i finansloven.
Skaber et fundament

De seneste års statsstøtte har gjort en enorm forskel for Karen Blixen Museum Rungstedlund. Mens museets bestyrelse og formandskab op til bevillingen havde forsøgt at sikre støtte til museet gennem flere år, skulle kassebeholdningen i Rungstedlundfonden helt i bund, før der skete noget for alvor. Museet blev i årevis hovedsageligt drevet med private midler fra Rungstedlundfonden, der er skabt for at sikre Karen Blixens eftermæle, men i 2018 var der ikke mange midler tilbage. Først da museet var lukningstruet, kom bevillingen, og gennem de seneste år har pengene været afgørende for museet.

- Vi er utroligt glade for den statsstøtte, vi får. Det skaber fundamentet for, at vi har arbejdsro til at udvikle en ny strategi og tænke på andet end den daglige overlevelse. Statsstøtten er også fundamentet for, at vi i et virkelig hårdt år 2020 har kunne udrulle en ny strategi for, hvilke besøgende vi skal byde velkommen og hvordan vi vil gøre det, fortæller Elisabeth Nøjgaard, der er direktør på Karen Blixen Museum Rungstedlund. Hun understreger samtidig, at museets finanslovs-sikrede midler giver en mulighed for at invitere endnu flere - og nye - besøgende ind på museet og ind i Karen Blixens univers.

Helt til Christiansborg

En, der har erklæret sin støtte til museet, og som er klar til at tage kampen hele vejen til Christiansborg, er Birgitte Bergman (K), der er konservativ kulturordfører og medlem af Folketinget. Hun mødte selv fortællingen om Karen Blixen tidligt i sit liv, og fortællingen har været med hende siden.

- Første gang jeg mødte Karen Blixen, var det i Nairobi på den afrikanske farm i Kenya. Jeg var en rebelsk, ung kvinde på 17 år, og jeg var rejst til Afrika med et hold fra ungdomsskolen. Vi var af sted i to år, og det var en kæmpe oplevelse. Da jeg mødte hendes hjem og hendes fortælling, gjorde det et stort indtryk på mig. I dag er jeg også ligestillingsordfører, og det var stort for mig at opleve Karen Blixens historie. Hun var en foregangskvinde på så mange punkter, og jeg har haft hende med i mit hjerte lige siden, fortæller Birgitte Bergman (K), der mange år senere genbesøgte farmen med hendes egne døtre.

- Det var meget vigtigt for mig i forhold til mine døtres dannelse. Vi startede med at besøge museet, og vi oplevede graven, hvor mine døtre stiftede bekendtskab med den historie, som har betydet så meget for mig. Derfor er det her ikke bare et museum. Det er en fortælling om en kvinde, som stadig er aktuel i dag, og det skal vi huske hinanden på, lyder det fra Birgitte Bergman, som ligeledes understreger, at museets plads i finansloven var en bedrift for de konservative.

- Det var de konservative, som fik bevilget midler ved den sidste finanslov, og det vil vi selvfølgelig kæmpe for sker igen, siger hun.

Midt i brændpunkterne

Når man taler om Karen Blixen Museum Rungstedlund, taler man ikke kun om forfatterinden selv og den markante litterære arv. Selvom aftrykket på verdenslitteraturen har været betydeligt, og stadig er aktuelt den dag i dag, er hele familiens Dinesens historie værd at rette blikket mod.

Det fortæller forfatter og historiker Tom Buk-Swienty, som har skrevet flere bøger om de markante medlemmer af Karen Blixens familie.

- Karen Blixen kommer ud af en familie, som har haft en tendens til at befinde sig i de store brændpunkter i historien. Hendes farfar A. W. Dinesen grundlægger familiens dynasti og er med i Treårskrigen, ligesom han kæmpede med franskmændene i Algeriet i 1837. Han bliver en dekoreret krigshelt, som man kaldte det dengang, og bliver også forfatter. Han bliver faktisk stadig flittigt læst i Algeriet den dag i dag, fortæller Tom Buk-Swienty, inden han fortsætter:

- Karen Blixens far er en omvandrende mand, som også bliver en kendt forfatter. Han er en stor eventyrer, som er med i slaget i 1864, i den fransk-tyske krig og i en krig i Balkan. Han udvandrer til Amerika, hvor han bor i flere år og han bliver endda en del af det modernistiske forfatterskab, hvor han bliver udråbt af Georg Brandes til at være en af tidens helt store forfattere. Alt, hvad der sker i verdenshistoriens strømninger i hans levetid, bliver han en del af, og det giver han videre til sine børn. De kommer til at længes efter at være der, hvor der sker noget, og hvor det store i livet finder sted, siger Tom Buk-Swienty.

Øjnevidne til blodbad

Karen Blixens far formår endda at overvære de blodige kampe, der udspiller sig i 1871, da Paris går i oprør og opretter et revolutionært folkestyre.

- Wilhelm Dinesen er desuden øjenvidne til Pariserkommunen, som er et af de blodigste og mest vanvittige kapitler i Europas historie. Det bliver til flere måneders blodig krig i Paris, hvor mere end 20.000 borgere bliver henrettet. Midt i det står Wilhelm Dinesen. Han udvandrer bagefter til Amerika, hvor han skriver en øjevidneberetning, som stadig bliver rost som en af de bedste i dag, forklarer Tom Buk-Swienty.

Flere af familiens medlemmer kan fremhæves på lige fod. Karen Blixens bror Thomas Dinesen deltager i 1. verdenskrig, mens familiens kvinder gør mere for ligestillingen, end mange andre kan bryste sig af.

- Når man kigger på billederne, som hænger her i stuerne, er det mennesker, der har besøgt flere kontinenter og været eksponenter for nogle af de største bevægelser i verdenshistorien. Når man siger Karen Blixen og Rungstedlund, må man også sige verdenshistorien, lyder det afslutningsvist fra Tom Buk-Swienty, mens han retter blikket mod væggene i forfatterindens barndomshjem.

Det er museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard enig i.

- Karen Blixen var verdensborger. Hun var et menneske i verden, ikke kun i Danmark. Hun besøgte hele verden og hun boede i verden. Hun skrev verdenslitteratur, som står knivskarpt i dag. Der er en opmærksomhed omkring Karen Blixen - nationalt og internationalt - som er uhørt i betragtning af, hvor lang tid siden det er, at hun døde, bemærker museumsdirektøren afslutningsvist.

Til det nikker Morten Slotved, Birgitte Bergman og Tom Buk-Swienty.

Alle fire er de enige om, at Karen Blixens barndomshjem fortjener en plads på finansloven.

arrow Vilde billeder: Det roder i Karen Blixens barndomshjem
20. december 2020 kl. 11:32 Opdateret: kl. 15:24
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?