25. september 2021
I den første del af 1900-tallet fik en gruppe visionære magten i Hørsholm. De ville bringe byen frem, men økonomisk rod endte med at udskifte hele den borgerlig del af den daværende kommunalbestyrelse. Her følger en historie om økonomisk rod, en voldsom krise og store visioner for fremtiden.							       Arkivfoto
I den første del af 1900-tallet fik en gruppe visionære magten i Hørsholm. De ville bringe byen frem, men økonomisk rod endte med at udskifte hele den borgerlig del af den daværende kommunalbestyrelse. Her følger en historie om økonomisk rod, en voldsom krise og store visioner for fremtiden. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik du læst: Det gamle rådhus blev symbolet på politisk udrensning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik du læst: Det gamle rådhus blev symbolet på politisk udrensning

I den første del af 1900-tallet havde en gruppe visionære magten i Hørsholm. De ville bringe byen frem, men økonomisk rod endte med at udskifte hele den borgerlig del af den daværende kommunalbestyrelse. Her følger en historie om økonomisk rod, en ubelejlig krise og store visioner for fremtiden.

Hørsholm - 31. juli 2021 kl. 08:15
Af Sophus Zarrs Soelberg

I første del af 1900-tallet var Hørsholm en lille landkommune. Det ville en gruppe fremtrædende personer fra byen ændre på. Dengang blev Hørsholm styret af sognerådet - datidens svar på en kommunalbestyrelse - og med apoteker Paul Scheel i spidsen skulle der ske noget med byen.

arrow Læs også: Her skulle byens spidser søge ly for atombomben

Det fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der arkivleder på Hørsholm Lokalarkiv, da Frederiksborg Amts Avis fanger ham til en snak om en økonomisk turbulent del af Hørsholms historie.

- Der var dengang nogle folk i Hørsholm, som var meget store i slaget, og som havde store visioner for den lille landkommune, som Hørsholm var. De fik rådhuset bygget færdigt og indviet i 1918, og som man kan se, er det jo en bygning, der signalerer købsstad, fortæller arkivlederen, inden han fortsætter:

- Rådhuset passede ikke rigtig til en lille landkommune, og der kommer meget skepsis og meget kritik af rådhuset. Kritikken kom blandt andet fra amtet, som Hørsholm var underlagt, fordi det var en lille landkommune. Sognerådet skulle have godkendt de økonomiske dispositioner fra amtet, og selvom de fik det nye rådhus godkendt, var der meget skepsis og meget kritik. Rådhuset blev blandt andet kritiseret for, at det var alt for dyrt, og fordi det var uhensigtsmæssigt indrettet, forklarer han.

For at udvikle Hørsholm skulle der penge til, og de økonomiske udsving fortsatte efter opførslen af det dengang nye rådhus i 1921.

Skolesystemet stod for tur

Næste skridt for sognerådet var en udbygning af skolevæsenet.

- De går videre i samme spor, og i 1920 køber de Hørsholm Kost- og Realskole og indfører en mere avanceret form for skole, som man havde i større byer. I den forbindelse siger Paul Scheel, at »Hørsholm skolevæsen vil, så snart vi kan få penge, blive et 1. klasses skolevæsen«. Man køber skolen for lånte penge i februar 1920, og ikke nok med det, går sognerådet videre endnu. I 1920 køber man også 25 tønder land af Karen Blixens mor. Det er et areal, som ligger mellem Rungstedvej og den østlige del af Søndre Jagtvej, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen.

Området, der senere bliver til Folehavekvarteret og Gøgevangskvarteret, skabte dog problemer for det daværende sogneråd, og det viste sig, at det var sværere at sælge grundene end først antaget.

Krisen kommer

Da sognerådet købte de 25 tønder land, var det både for at udvikle Hørsholm og for at undgå, at private spekulanter købte jorden. I første omgang blev købet dog ingen succes, da en krise indfandt sig. Pludselig var jorden svær at sælge, og sognerådet havde brugt for mange penge på kort tid uden udsigt til, at pengene kom ind igen.

- Det var meningen, at jorden skulle udstykkes og sælges, men der sker det i efteråret 1920, at der efter første verdenskrig kommer en fredskrise, som rammer hele verden. Det betyder, at meget går i bakgear, forklarer arkivlederen.

Efter 1. Verdenskrig vokser produktionen betydeligt, fordi der har været udbredt mangel under krigen, og som et resultat bliver der efterfølgende overproduceret.

Samtidig bliver en række nye stater som Tjekkoslovakiet, Polen og de baltiske lande oprettet, og der opstår derfor nye grænser i Europa, som rammer eksporten fra det danske landbrug. Hen ad vejen når krisen til Hørsholm.

- Det bliver pludselig meget svært at sælge grundene. Inden har man brugt penge på et rådhus, man har brugt penge på skolen, og man har brugt penge på et jordkøb. Situationen gav anledning til meget kritik af Paul Scheel, og kritikken kom især fra hans borgerlige partifæller, forklarer arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen.

Politisk udrensning

Kritikken fra de borgerlige partifæller eskalerer og op til kommunalvalget i 1921 er man vidne til en reel politisk udrensning blandt de borgerlige.

- På det tidspunkt var det sådan, at sognerådet består af 11 mand, og der er altid én borgerlig mere, end der er socialdemokrater. De forskellige borgerlige partier opstillede ikke hver for sig, men på en borgerlig fællesliste. Da man i foråret 1921 skal beslutte sig for, hvem der skal stilles op til det næste kommunalvalg i 1921, rydder man bordet og vrager alle de hidtidige medlemmer af sognerådet og opstiller en helt ny liste. Det er naturligvis en kritik af den økonomiske styring, og situationen ender i en politisk udrensning, forklarer Hans Jørgen Winther Jensen.

Situationen ender dog ikke i en total krise for de borgerlige, for selvom man skifter alle de borgerlige politikere ud, så går de borgerlige et mandat frem på bekostning af socialdemokratiet ved kommunalvalget i 1921.

- Det er et udtryk for, at de ledende har nogle visioner, og at de samtidig overvurderer de muligheder, de har. De bruger så mange penge på rådhuset, skolen og jordkøb, og de kan ikke forudse, at der kommer en krise. I starten af tyverne er de borgerlige nødt til at sætte skatten op, og det var de ikke glade for, tilføjer arkivlederen.

Kom der gang i byen?

Rådhuset står i dag som et symbol på tiden, og selvom mange af de økonomiske beslutninger blev kritiseret i samtiden, blev de også en del af grundstenene til det Hørsholm, vi kender i dag.

- Rådhuset er et ikonisk udtryk for den lidt overmodige vision om, at nu ville man have gang i Hørsholm. Der blev også lavet et lille hæfte, der skulle være et reklamefremstød for Hørsholm, hvor man virkelig prøver at tiltrække gode skatteborgere, lidt ligesom man også gør i dag. Skolen bliver opgraderet, fordi man vil tiltrække folk, og derfor skulle man bruge et ordentligt skolevæsen. Jordkøbet var designet til, at man skulle udstykke og sælge det til folk, der har råd til at købe en grund og bygge eget hus, siger Hans Jørgen Winther Jensen og fortsætter:

- Om visionen blev en succes, kommer an på tidsperspektivet. I første omgang gik det ikke så godt, og det trak ud med at få solgt grundene, men på lang sigt har det jo været succes for de borgerlige, fordi man har fået en tilflytning af folk med en god indkomst, og så kan man jo spekulere på, om ikke også de tilflyttende har været mere tilbøjelige til at stemme på de borgerlige partier end på socialdemokratiet. Man har skabt en stor gruppe af velstående borgere, der har kunne bidrage til kommunekassen, og som muligvis - tænker jeg - også er politisk loyale over det borgerlige flertal, opsummerer arkivlederen.

Selvom Paul Scheel røg ud af sognerådet i 1921, blev han ved med at spille en betydelig rolle i kulissen i lokalpolitik i Hørsholm.

Denne artikel blev oprindeligt bragt den 21. marts 2020 som en betalingsartikel.

arrow Læs den vilde historie: Fire brødre fra Hillerød var med i SS
21. september 2021 kl. 10:32 Opdateret: kl. 19:04
arrow Fik du læst: Da det store rådhus blev for småt
01. august 2021 kl. 09:43 Opdateret: kl. 09:36
Stemmer du til kommunalvalget i år?