18. september 2021
Borgmester Morten Slotved er coroaramt, selv om han er færdigvaccineret, og er nu i isolation i hjemmet.
Borgmester Morten Slotved er coroaramt, selv om han er færdigvaccineret, og er nu i isolation i hjemmet.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færdigvaccineret og ramt: Borgmester i isolation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færdigvaccineret og ramt: Borgmester i isolation

Morten Slotved hjem fra ferie med snot og hoste - og corona

Hørsholm - 04. august 2021 kl. 15:08
Af Fred Jacobsen

Selv om Hørsholms borgmester Morten Slotved blev færdigvaccineret med Pfizer-vaccinen den 3. juli, sidder han nu derhjemme i isolation og afventer på at symptomerne skal forvinde.

arrow Læs også: Corona er kommet tæt på: Borgmester isolerer sig selv

Morten Slotved og familien kom tirsdag hjem fra et ferieophold i Spanien. De blev alle testet i lufthavnen i Kastrup - og resultatet af Morten Slotveds PCR-test kom her til morgen og var positiv.

En rusten stemme

"Jeg skulle en tur til Jylland og tog en kviktest og en PCR-test. Kviktesten var negativ, men PCR-testen ikke," fortæller borgmesteren i telefonen med en noget hæs og rusten stemme.

Han havde pådraget sig symptomer med noget snot og hoste, men tillagde det aircondition i boligen i Spanien.

Testresultatet betyder, at han nu er gået i isolation i hjemmet sammen med sin yngste datter, i hver sit værelse. For Morten Slotveds vedkommende skal han være i isolation i to dage efter at være symptomfri. Det håber han på at blive i begyndelsen af næste uge.

Alle andre gik fri

Hverken den ældste datter, der er blevet i Spanien, hans hustru eller sønnen er testet positive, og de er alle færdigvaccineret.

Yngstedatteren, som han nu er isoleret sammen med, er testet negativ, men skal nu afvente tests på 4. og 6. dagen for at kunne komme ud igen. Også resten af de hjemvendte skal lade sig teste på 4. og 6. dagen, men skal ikke isoleres.

Anden isolation

Det er ikke første gang, Morten Slotved er gået i corona-hi. I november sidste år blev en af børnene smittet, og hele familien gik i isolation. Den blev forlænget yderligere, da et andet af børnene blev smittet. Den gang blev Morten Slotved ikke selv smittet.

"Jeg tænker jo det er ærgerligt, men symptomerne er forholdsvis milde. Så jeg er tilfreds med at have fået vaccinen. Så herfra lyder opfordringen, at man husker at blive PCR-testet ved hjemkomst fra ferie, også selv om man er færdigvaccineret," lyder det blandt andet fra Hørsholms borgmester på dennes Facebook-side.

Synes du, at kommunen er der for dig?