24. april 2019
Farver og fantasi er omdrejningspunktet, når Hørsholm Kunstforening inviterer til en ny udstilling med maleren Niels Reumert i Fuglsanghus. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Farver og fantasi er omdrejningspunktet, når Hørsholm Kunstforening inviterer til en ny udstilling med maleren Niels Reumert i Fuglsanghus. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En kunstner, der taler til fantasien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kunstner, der taler til fantasien
Hørsholm - 25. marts 2019 kl. 11:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag blev der afholdt fernisering for Fuglsanghus' nye udstilling med maleren Niels Reumert. Udstillingen er arrangeret af Hørsholm Kunstforening.

Udstillingen i Fuglsanghus er ikke en retrospektiv udstilling, men når man har set udstillingen, har man opnået et stort indblik i Niels Reumerts værker - fra malerier, grafik, bemalet keramik, skitsebøger, til bemalede postkort. Et fantasifuldt billedunivers, som taler til et bredt publikum - fra det traditionelle museumspublikum til børnefamilier og skoleklasser. Niels Reumert er ikke for ingenting medlem af Kunstnersammenslutningen Koloristerne, hvis nyeste værker kan ses fra den 3. marts 2019 i Den Frie Udstillingsbygning i København.

Derfor er det glædeligt, at Niels Reumert samtidig med udstillingen for Koloristerne har takket ja til at udstille i Fuglsanghus, og udstillingen dokumenterer, at han mestrer farvernes indbyrdes dialog i værkerne, der balancerer mellem figuration og abstraktion. Farverne er rene og anvendes i stærke kontraster til hinanden. Motiverne kommer fra både hverdag og rejser, hvor Niels Reumert, ud fra en omfattede samling af skitsebøger, sætter groteske figurer, dyr, masker og iagttagelser fra bylivet sammen.

I slutningen af nullerne rejste Niels Reumert til Vietnam, hvor betingelserne for keramisk produktion er gunstige. Han påbegyndte her en proces, hvor han med penselstrøg tegner direkte på krukker, vaser, skåle og kopper. Udstillingen i Fuglsanghus viser blandt andet en samling af disse krukker og fade.

Et særligt område i udstillingen er postkortmoduler med bemalede postkort. Niels Reumert tager et kommercielt postkort og bemaler det med en kommentering til motivet. Gennem årene er det blevet til ganske mange postkort, hvilket også udstillingen i Fuglsanghus bekræfter.

Niels Reumert er født i 1949 i Hellerup. Han har altid vidst, at han ville være maler, og som 14- 15-årig forsøgte han sig blandt andet med pastose, fransk-inspirerede portrætter og opstillinger. I efteråret 1968 blev han optaget på Erling Frederiksens tegnekurser efter romersk og ægyptisk skulptur på Glyptoteket.

Uddannet på Det kongelige danske Kunstakademi 1969-74 (blandt andet hos Eigill Jacobsen og Ejler Bille) og Accademia di Belle Arti, Kunstakademiet i Venedig 1971-72.

Han debuterede i 1971-88 med Malersammenslutningen Violet Sol, som han var medlem af indtil 1988.

I 1999 blev han medlem af Koloristerne. Antallet af separatudstillinger gennem årene er stort, og udover i danske gallerier har Niels Reumert blandt andet udstillet i Hamburg, Berlin, Weimar, Oslo, Reykjavik og New York. Niels Reumert er repræsenteret på en række danske kunstmuseer og i Norge, Sverige, Island og USA.

I 2011 arrangerede Randers Kunstmuseum udstillingen »Niels Reumert - med farven i blodet«, som dækkede kunstnerens udvikling over de sidste 40 år.

Udstillingen er åben fra klokken 12.00 til 17.00 alle fredage, lørdage og søndage til og med søndag den 19. maj 2019. Der er åbent fra klokken 12.00 til 17.00 alle dage i påsken fra den 18. til og med den 22. april.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede