23. november 2017
»Restaurant Trætoppen« har - hvis vejret holder - første åbning i aften. Der er lukket for tilmelding til aftenens arrangement, men restauranten slår dørene op igen til foråret. Foto: Sportsefterskolen Sjælsølund
gallery icon

Se billedserie

»Restaurant Trætoppen« har - hvis vejret holder - første åbning i aften. Der er lukket for tilmelding til aftenens arrangement, men restauranten slår dørene op igen til foråret. Foto: Sportsefterskolen Sjælsølund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterskole åbner restaurant med Michelin-kok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterskole åbner restaurant med Michelin-kok
Hørsholm - 08. september 2017 kl. 05:16
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helt oppe under trækronerne, i forlængelse af træ-top-klatrebanen, har Sportsefterskolen Sjælsølund etableret en vaskeægte gourmetrestaurant.

Skolens ambitiøse projekt stræber efter, at pædagogik, kreativitet, viden om mad og hårdt arbejde skal munde ud i en helt særlig oplevelse i trætoppene, og det er skolens elever, bakket op af den tidligere Michelin-kok Jonas Kousholt, der skal sørge for, at det hele bliver en god oplevelse for restaurantens gæster.

- Jeg oplever, at eleverne er mest motiverede, når det bliver virkelighedsnært, og det er det, vi forsøger at skabe her. Restauranten er egentlig for elevernes skyld. Hvis ikke bøffen er mør, er det eleverne, der oplever de utilfredse gæster. Det er ikke noget, vi tjener penge på, nærmere tværtimod. Det er et pædagogisk projekt, som selvfølgelig også gerne skulle give gæsterne en god oplevelse, siger Jens Nissen, der er forstander på skolen.

Det er de otte elever på skolens nyetablerede Madhold, der gennem året skal være under Jonas Kousholts vinger og til sidst stå for maden og betjeningen i restauranten. I »Restaurant Trætoppen« er der plads til 14 gæster, som sidder ved et langbord. Fire retter med tilhørende vinmenu koster 1175 kroner i restauranten.

Kok Jonas Kousholt, som både står i køkkenet på efterskolen og skal stå for skolens nye Madhold, blev i sin tid udlært på Kommandanten og har derefter været på Negresco i Nice, D'Angleterre, Krogs Fiskerestaurant og NOMA. Hvorfor han har skiftet nogle af verdens bedste køkkener ud med Sportsefterskolen Sjælsølund er meget enkelt:

- Jeg vil rigtig gerne arbejde med unge. Det er det, at man kan så et frø og se det vokse hos de unge. Man ser dem lytte og tage metoderne i brug. Det er fedt, siger Jonas Kousholt, der har forberedt et skoleskema, hvor eleverne skal få et større kendskab til råvarerne og tilberedningsmetoderne.

Restauranten forventes åben 6-8 gange om året - men det hele afhænger dog af vejret. Vil man besøge restauranten, kræver det tilmelding på forhånd, og det kan ske til forstander Jens Nissen, når Sportsefterskolen Sjælsølunds »Restaurant Trætoppen« popper op i løbet af foråret.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk